Lovende udforskning af Det Bådformede Objekt

På de sociale medier kan man næsten dagligt se opslag om, at Noahs Ark er fundet i det østligste Tyrkiet. Sammen med Steffen Møller fra Bornholm tog jeg i august og i oktober til selve ark-stedet og mødtes her med Andrew Jones, som leder Noahs Ark Scans, og som sammen med en tyrkisk professor står for udforskningen.

Gennem flere timer fortalte Andrew Jones os om alle de scanninger og andre former for test, som gennem årene er foretaget, og om de nyeste undersøgelser, som er meget lovende. Som Udfordringens læsere måske véd, så skrev jeg allerede i 2004 en tyk bog om ’Det Bådformede Objekt’. Men så dukkede et andet fund op på selve Mt Ararat i 4.200 meters højde. Her var billeder af ældgammelt træ, krukker, skåle og reb i huler på Mt Ararat. Jeg reviderede herefter bogen, så det nye fund kom med i 2010.

Dansk gruppe

Vi var efterhånden en dansk gruppe, som gang på gang forsøgte at komme op til dette fund på Mt Ararat, som vi kun havde set billeder og videoer af. Og da vi endelig fra 2018 fik mulighed for at komme med på ekspeditioner, brugte vi en formue på at betale den guide, Ahmet Eryugrul (Parasut), som fandt ark-fundet i 2008, og som er den eneste, der kan lede op til fundet. Senest skulle Steffen Olsen og jeg have været med på en tur i august op til fundet på Mt Ararat. Men efter at vi havde betalt et stort beløb forud, aflyste Parasut få dage før.

Et bedrag?

Vi fandt derfor en anden guide. Alle andre guider påstod, at de intet kendte til Parasuts fund, så vi kunne kun bestige toppen som andre turister. Men vi ville efterforske fundene. Og det viste sig nu, at vores guide havde arbejdet for Parasut tidligere. Guiden påstod, at fundet i virkeligheden var gammelt træ fra Sortehavet, som de havde bragt op om vinteren og skjult i huler og sprækker. Det skulle være sket omkring 2006.

Når så sneen trak ned over bjerget om vinteren, skete der sneskred og bjergskred, og træet blev lukket inde i hulerne. Og herefter skulle Parasut have meddelt de godtroende kristne kinesere fra Hong Kong, at han netop havde fundet Noahs Ark. Vi var jo noget chokerede over denne anklage, og vi kom heller ikke denne gang op på Ararat.

Lovende udvikling med Det Bådformede Objekt

Vi vidste, at der var sket store udviklinger med ”Det Bådformede Objekt”, som ligger på Tendürik bjergene overfor Mt Ararat. Men stadig indenfor det, Bibelen omtaler som Ararats bjerge – idet Ararat var det bibelske navn for det store oldtidsrige Urartu, som omfatter det nuværende Østtyrkiet og dele af Armenien, Iran, Aserbadjan, Irak og Syrien. Vi kontaktede nu Andrew Jones, som står for udforskningen af Det Bådformede Objekt – også kaldet Durupinar efter den pilot, som første gang fotograferede stedet fra luften i 1956. Det var det billede, der gik verden rundt og satte gang i jagten.

For øjeblikket er det ikke bare de sociale medier, der fortæller om stedet. Også de etablerede medier er interesserede. Lige efter os kom der fx besøg af Fox News og CBN, og flere danske medier har også skrevet om det.

Andrew Jones

Andrew Jones er en travl mand, som mange vil have fat i. Men det viste sig, at Andrew havde læst min Noah-bog – ”begge to”, som han tilføjede med et glimt i øjet. Og den travle mand tog derfor imod os og brugte et par timer på at forklare undersøgelserne. Og han tilbød også fremover at hjælpe mig med oplysninger om scanningsresultater og andre undersøgelser. ”Jeg tror selv, at det er Noahs Ark. Og derfor undersøger jeg formationen på alle mulige måder for at der ikke skal være tvivl,” siger Andrew.

”I dag kan vi fx scanne meget mere præcist, end man kunne i 1980’erne. Vi kan bore, uden at boreprøverne bliver ødelagt af vand osv. Men det koster mange penge, og derfor samler vi også ind til projektet. For flere undersøgelser har vist, at formationen ikke er opstået naturligt, som kritikerne ofte påstår. Den opfører sig anderledes. Og nu viser jordprøver, at den adskiller sig med mere karbon og potaske og en mere sur pH-værdi. Scanninger viser, at der er udslag i tre lag, som kunne være dæk, og der er udslag ned til mindst 38 meters dybde. Vi véd nu, at den limsten, som ligger næsten midt i formationen, ikke er en del af undergrunden, som man tidligere har troet. Det er en klippesten, som har revet sig løs fra bakkekammen ovenfor, og enten er den drevet ned med formationen/arken, eller den er havnet oveni den. Men formationen er ikke opstået rundt om den. Så ville den også se helt anderledes ud,” sammenfatter Andrew Jones.

Målt til 300 alen

Men lad os nævne de undersøgelser, der er foretaget. Noget af det første var at opmåle længden på formationen. I 1979 målte Wyatt m.fl. formationen til ca. 157 meter. Ifølge Bibelen skulle den være 300 alen. I moderne bibeloversættelser står der ofte, at arken var 150 meter, idet man går ud fra engelske alen. Men Moses beskrev den i gamle hebræiske alen, som er længere, og hvis man bruger det mål, passer formationen med 300 alen.

De første scanninger

I 1985 og de følgende år foretog dr. John Baumgardner og Ron Wyatt flere scanninger af formationen. Scanninger viste regelmæssige udslag, som om der var noget under jorden. De foretog også boreprøver. Men boreprøverne blev ødelagt af, at udstyret dengang skulle køles ned med vand. Bedre blev det ikke af, at Baumgardner først tolkede scanningerne positivt, men efter at han var blevet personligt uvenner med Wyatt, sagde han det modsatte. Han mente nu, at et W, som kom til syne i scanningerne, var grundfjeldet, som stak op med den hvide limsten.

Nye ERT-scanninger

Senere i 2014 foretog John Larsen fra New Zealand mere moderne digitale scanninger i 2D og 3D. Hans ERT-scanninger viste, at Baungardner tog fejl. Den hvide limsten gik ikke ned til grundfjeldet, den var en løs klippesten. ERT står for Electrical Resis-tivity Tomograph, altså billeddannelse af tværsnittet med elektrisk modstandsmåling. Larsens målinger viste udslag helt ned til 38 meter.

Han fik også udslag i tre lag, som kunne være de tre dæk i arken. Men han fik dobbelt udslag længst nede. Og det, mente han, kunne være en dobbelt køl. Larsen dannede også et billede ud fra scanningerne, som viste en skibsbov under Det Bådformede Objekt. Selv om hans scanninger var ekstraordinært spændende, fik de ikke den opmærksomhed, de fortjente, fordi vi ark-jægere nu i stedet var optaget af det, der skete ovre på Mt Ararat.

GPR-scanning

”De radarskanninger, der var foretaget i 1980’erne af John Baumgardner var analoge skanninger. Og alle resultaterne var kun printet på papir. Nu er scanningerne digitale, og man kan se mange flere ting ved hjælp af computere. Så vi besluttede at lave nye GPR radar-scanninger,” fortæller Andrew Jones.

”I oktober i 2019 scannede vi hele området med to antenner og desuden termiske scanninger med et termisk camera. The Science Channel var på besøg den uge og filmede det hele. Vi sendte vores data til en amerikansk arkæolog, Dr. Daniel Bigman fra Atlanta, Georgia. Hele hans karriere og virksomhed i Georgia er bygget op omkring at bruge radar til arkæologiske undersøgelser og kortlægning af historiske områder,” forklarer Andrew Jones (GPR står for Ground Penetrating Radar, eller jord-radar. GPR bruger radiobølger til at afbilde undergrunden).

”To måneder efter forklarede Dr. Bigman, at der var et område midtvejs nede ad Det Bådformede Objekt, som viste rette vinkler i undergrunden. Og han forklarede, at sådanne vinkler ikke findes naturligt i undergrunden. De tyder på noget menneskeskabt. Han anbefalede os at udgrave der, hvor man så disse vinkler.”

Jordprøver

En gæst fra USA bemærkede, at området indenfor formationen havde gulligt græs, men området udenfor var grønt. Ron Wyatt havde foretaget jordprøver allerede i 1979, 1984-85, og de viste stor forskel, men de var ikke udvalgt tilfældigt. I 2024 blev der derfor foretaget 88 jordprøver på 22 bevidst tilfældige steder indenfor og udenfor formationen. Disse jordprøver blev analyseret på Erzerum Universitet i Tyrkiet. Og de viser stor forskel.

”Jeg mener, at dette er Noahs ark; derfor
underkaster jeg lokaliteten de mest grundige
undersøgelser, der overhovedet er mulige.”

– Andrew Jones, grundlægger af Noah’s Ark Scans

”Der var tre gange så meget organisk materiale indenfor formationen end udenfor. Organisk materiale stammer fx fra træ, der er gået i opløsning. Så selv om de områder, vi tog prøver af, lå lige ved siden af hinanden, så viste prøverne indefra Det Bådformede Objekt helt andre resultater end dem udenfor. Der var betydeligt mere karbon indenfor. Der var 38 pct. mere potassium (potaske) indenfor end udenfor. Potassium er også et mineral, som fremkommer i nedbrudt træ. Endelig var der en lavere pH-værdi indenfor end udenfor. pH-værdien måler, hvor surt eller basisk en måling er. Sure væsker som citronjuice eller eddike ligger på kun pH 2, mens rent vand har en pH på 7, hvilket er neutralt. Og sæbe og kaustisk soda ligger meget højt, fordi det er basisk/alkalisk. Den væsentligt lavere pH-værdi indenfor formationen tyder også på, at der er meget organisk materiale i jorden, som gør jorden mere sur,” forklarer Andrew Jones.

En ark eller et rumskib?

Andrew Jones og hans gruppe inddrog nu dr. Khosrow Bakhtar. Bakhtar har arbejdet på mere end 25 projekter for det amerikanske forsvarsministerium, luftvåben, flåden og NORAD og skrevet over 200 teknisk videnskabelige artikler. Dr. Bakhtar brugte sin egen udviklede undergrundsradar, BakhtarRadar, ved en scanning af det 157 meter lange objekt. BakhtarRader frasorterer alle naturlige forekomster.

Radaren registrerer kun det, der ikke er geologisk naturligt. Systemet er bl.a. blevet brugt til at kortlægge skjulte tunneler under grænsen mellem USA og Mexico. Dr. Bakhtar konstaterede efter scanningerne, at det med 100 pct. sikkerhed ikke er en naturlig geologisk formation, der ligger under Det Bådformede Objekt, De behandlede billeder viser en menneskeskabt struktur: organiserede mønstre, korridorer, kamre og gange.

”Hvad end objektet under overfladen er, så er det ekstraordinært,” sagde Dr. Bakhtar. ”I mine fyrre år med dette arbejde har jeg aldrig set noget lignende. Det kunne være et skib. Det kunne være et rumskib. Ud fra radar-dataerne kan jeg sige, at det er organiseret og strukturelt betinget; en massiv geologisk formation ville ikke have givet et så kraftigt signal. Hvis det havde en geologisk oprindelse, ville vi slet ikke have kunnet se det, da vi havde filtreret de geologiske strukturer i undergrunden fra,” sagde Dr. Bakhtar.

Boringer ind i ”arken”

Næste trin er nu at foretage boringer direkte ned i det, der måske er arken. Myndighederne har omsider givet tilladelse. Boringerne kan give det endelige bevis på, at det rent faktisk er Noahs sagnomspundne Ark, der ligger under formationen. Muligvis er alt træet gået i opløsning gennem de 4.300 år, der er gået. Muligvis er træet forstenet. I hvert fald er man allerede stødt på et hårdt objekt, som kunne ligne forstenet træ.

Men analyser af boreprøverne vil kunne føje endnu flere brikker til det store puslespil og svare på spørgsmålet: Er det virkelig den ark, som Bibelen fortæller reddede ”de otte” fra den verdensomspændende syndflod, mens alle andre druknede?

Den største arkæologiske opdagelse nogensinde

Det vil være det største arkæologiske fund i verdenshistorien. Det vil bekræfte Bibelens utrolige beretning om syndflods-katastrofen – og dermed mange andre tvivlspørgsmål. Det vil sætte et meget stort spørgsmålstegn ved læren om, at jorden har udviklet sig ensartet gennem milliarder af år, hvor der ikke skulle være sket en verdensomspændende katastrofe, som ændrede klimaforhold, menneskets levelængde og meget mere, sådan som Bibelen fortæller.

Derfor kan man også forvente megen modsigelse. Den tyrkiske professor, som arbejder sammen med Andrew Jones, har udtalt, at han aldrig tidligere har oplevet en sådan modstand.

Ligesom i Noahs dage

Personligt tror jeg, at Jesus gav et hint, da han ifølge Mattæusevangeliet kap. 24 sagde til sine disciple, at: ”Ligesom det var i Noahs dage, sådan skal det være ved Menneskesønnens (2.) komme…”
Opdagelsen af Noahs Ark, og alle de andre opdagelser og afsløringer, som vi oplever i vores generation, er måske netop et tegn på, at vi nærmer os ”menneskesønnens komme”. Dvs. Jesu genkomst, som Bibelen taler så meget om.

Den åndelige vinkel

Det gælder derfor om, at vi holder nøje øje med, hvad der sker i vores tid. Og vi kan ikke nøjes med de etablerede medier. For de ser verden udfra deres materialistiske og ateistiske vinkel, og de former nyhederne efter den skabelon. Vi har brug for at se begivenhederne fra en åndelig vinkel. Se dem ud fra de bibelske profetier, hvoraf mange netop opfyldes i vores tid – det begyndte med, at jøderne vendte tilbage til Israel i 1948 efter mere end 1.800 år.

Vi må se krigene i Mellemøsten i bibelsk perspektiv. Vi må se hele det storpolitiske spil mellem stormagterne USA, Rusland, Kina og EU – ikke blot som politik, men som en rystelse, der får brikkerne til at falde på plads i endens tid. Denne ubehagelige rystelse kan nemlig også føre til, at mange forvirrede og fortvivlede mennesker finder Gud og tror på Jesus Kristus – inden det er for sent.

Støt udforskningen

Hvis du ønsker at støtte Andrew Jones arbejde med at udforske Noahs Ark, kan det ske på: www.noahsarkscans.com. Hvis du vil støtte den danske forening Bibelsk Arkæologi og Research, som Henri Nissen leder, kan det ske via Missionsfondens konto nr. 9570-06139450. Husk at angive projekt nr. 6133 og dit cpr.nr., hvis du vil have skattefradrag.