Tre kristne dræbt i Tyrkiet

TYRKIET – Tre medarbejdere på et bibelforlag i det østlige Tyrkiet blev dræbt onsdag i sidste uge.Onsdag den 18. april blev tre medarbejdere dræbt, heriblandt en tysk statsborger, på et bibelforlag i den tyrkiske by Malatya, oplyser TV2.
Der er anholdt fem personer i forbindelse med angrebet, men endnu er der ikke kommet officielle meldinger om, hvem der står bag. Man formoder dog, at det er en ekstrem islamistisk gruppe, da området er kendt som en islamisk-nationalistisk højborg.
– mibo