’Jeg tror, at Gud har en vej til at nå alle mennesker’
For 97-årige Sigrid Meier Andersen handler kristendommen om glæde, frihed, vane og disciplin. Som ung mødte hun bevægelsen Moralsk Oprustning, der gav hende det, hun savnede i sit trosliv: Struktur, fællesskab og handlekraft. Siden har bevægelsen sammen med Jesus været hendes livsgrundlag.
Hver morgen bruger Sigrid Meier Andersen en halv times tid eller lidt mere på at læse i Bibelen og lytte til Gud. Hun takker for dagen og beder Gud om at vise hende, hvad hun skal gøre den dag. Om der er noget, det er særl