Sangskriver-camp på Acts Academy

Acts Academy har de senere år samlet sangskrivere fra både ind- og udland til Songwriting Camp, og til februar er der igen mulighed for at være med.
Songwriting Camp er en inspirerende uge fyldt med kreativitet, samarbejde, åndelig fordybelse og masser af musik. Formålet med campen er at skrive sange, der taler ind i vores tid og styrker kirken på tværs af kulturer og landegrænser. Nogle af de sange, der bliver skrevet på campen, bliver også indspillet og udgivet, så de kan blive brugt rundt omkring i kirkerne. Erfarne sangskrivere og producere fra forskellige dele af verden underviser på campen. Det foregår både gennem praktiske redskaber og åndelig opmuntring.
Uanset om man er ny i sangskrivning eller en etableret artist, er denne camp et sted, hvor man kan udforske nye kreative partnerskaber og finde ny inspiration til sangskriverarbejdet. Songwriting Camp finder sted på Acts Academy i Kolding fra 17. til 21. februar 2026. Tilmelding foregår på Acts Academys hjemmeside.



