Norsk kirkeråd roser ligestilling

NORGE – Lederen af Norges Kristne Råd er tilfreds med udsigt til større ligestilling mellem frikirke og statskirke.

Svein Jacobsen Veland, leder af Norges Kristne Råd.

I forrige uge blev partierne i det norske Storting enige om et forlig på kirkeområdet, som sikrer større frihed for Den Norske Kirke i forhold til staten. Samtidig lægges der optil en harmonisering af tilskud til henholdsvis statskirke og frikirker.
– At Den Norske Kirke og frikirkesamfundene skal ”understøttes på lige linie”, som forslaget til den nye paragraf 16 i Grundloven lyder, er et glædeligt og vigtigt skridt, siger Svein Jacobsen Veland. Han er leder i Norges Kristne Råd, som har både Den Norske Kirke og de fleste frikirkesamfund som medlemmer.
Lederen af Norges Kristne Råd havde dog ønsket, at der var blevet større adskillelse af stat og kirke.
– Der er noget fornuftigt i at tage et skridt ad gangen, siger Svein Jacobsen Veland.
– KPK