Frikirker starter nyt helbredelses-center

New York har det, London har det, og nu har Esbjerg også fået et af de såkaldte Healing Rooms, hvor kristne tilbyder gratis bøn for syge.Det er de lokale frikirker Pinsekirken, Apostolsk Kirke og Kirkecenter Livets Kilde, der er gået sammen om projektet og har indrettet lokaler centralt i Esbjerg, oplyser FrikirkeNet.
– Vi tilbyder at bede for dem, der er syge, om de tror på det kristne budskab eller ej, fortæller Henning Ahlmann (billedet), der er formand for et lederteam på tre personer.
Healing Rooms fungerer med inspiration fra den amerikanske helbredelsesprædikant John G. Lake (1870-1935). På verdensplan findes der 723 lokale afdelinger i International Association of Healing Rooms (IAHR). I Esbjerg tilbydes forbøn hver tirsdag kl. 15-20.
/sl