Konference om religions- frihed på Christiansborg

Værdipolitisk Netværk inviterer bl.a. politikere til konference i novemberTorsdag den 13. november holder Værdipolitisk Netværk en konference om religionsfrihed på Christiansborg.

Formanden for Folketingets uddannelsesudvalg, Charlotte Dyremose (Kons.) er vært for konferencen.

Værdipolitisk netværk har medlemmer fra seks partier.
Blandt talerne er biskop Kjeld Holm, Århus, der vil tale om tolerance overfor religion i politik.
Chefredaktør Erik Bjerager, Kristeligt Dagblad, taler om kristendommen og demokratiet. Teol. dr. Nicolai Winther Nielsen gennemgår demokratiets rødder i Bibelen.
Ph.D. Ravi Chandrar fortæller om praktiske erfaringer med fredelig religiøs sameksistens. Og Jørgen Blohm Knudsen fra Åbne Døre supplerer med oplysninger om det modsatte, nemlig forfølgelse af mennesker, som vil skifte religion.
– Idéen er at fokusere på en af demokratiets frihedsrettigheder, nemlig religionsfriheden, siger journalist Henri Nissen, der er pressetalsmand for Værdipolitisk Netværk.
– Efter de muslimske terroristers angreb den 11. september har der bredt sig en fjendtlighed overfor al form for religion i det politiske liv.

Teol. dr. Nicolai Winther Nielsen har forsket i demokratiets rødder i Israels historie og Bibelen.

Denne fjendtlighed truer med at indskrænke borgernes ret til frit at tro og bruge deres religiøse ytringsfrihed – også i politik.
Sagen om Jyllands Postens Muhammed-tegninger har måske fået det til at se ud, som om ytringsfrihed og religionsfrihed er modsætninger.
Derfor vil vi gerne fokusere på, at kristendommen faktisk har været en positiv kraft i udviklingen af demokratiet.
Konferencen er åben for såvel politikere som andre interesserede. Tilmelding kan ske på www.vaerdipolitik.net.
red.