Valg i Israel til februar

ISRAEL – Trods ihærdige forsøg er det ikke lykkedes for Tzipi Livni, den nye leder af regeringspartiet Kadima, at danne en koalitionsregering i Israel.
Det betyder, at der skal afholdes valg i Israel, hvor Tzipi Livni (billedet øverst) skal dyste mod Benjamin Netanyahu (billedet nederst) fra Likud-partiet om posten som premierminister.

Benjamin Netanyahu var Israels premierminister i årene 1996 til 1999 og har været leder for Likud siden 2005.
Israelerne skal til stemmeurnerne den 10. februar 2009.
Tzipi Livni overtog ledelsen af Kadima efter Ehud Olmert for en måned siden. Hun har forsøgt at danne en koalitionsregering, men måtte opgive, da det ortodokse Shas-parti trak sig.
levi