USA på knæ…

Finanskrisen har tvunget amerikanerne i knæ. I en megakirke i det sydlige Amerika gik menigheden selv på knæ – for første gang.Et par tusinde mennesker har fundet vej til auditoriet denne første søndag morgen efter finanskrakket, som rystede mange amerikanere i deres økonomiske grundvold.På scenen spiller en strygerkvartet klassisk musik i et traditionelt teater-setup med rødt fløjl badet i varmt lys.
Men tag ikke fejl. Vi er i kirke. En ung kirke.
Og på slaget 9 glider den klassiske musik umærkeligt over i rock-musik, mens state-of-the-art grafik fylder storskærmene, og to hårdkogte rockertyper syngende byder velkommen i et blændende scenelys, akkompagneret af rytmer, der dunker i mellemgulvet.
Unge, midaldrende, ja selv gråhårede pensionister synger og klapper med, altimens håndholdte kameraer og tv-kraner er på overarbejde.

22.000 i kirke hver søndag

I et identisk auditorium bag ved scenen følger lige så mange kirkegængere nemlig gudstjenesten på storskærm, men med deres eget band på scenen.
Vi er i North Point Community Church i Alpharetta i den amerikanske sydstat Georgia. Kirken blev grundlagt af pastor Andy Stanley for 12 år siden.
Først mødtes menigheden i lejede lokaler. Senere kom det første auditorium til, og da det blev for lille, byggede man slet og ret en kopi bagved.
For nylig er to satellitkirker i Atlanta-området kommet til, og nu deltager over 22.000 hver søndag i kirkens gudstjenester og skræddersyede aktiviteter for børn og unge.

Illusion og bekymring

Denne morgen er det Andy Stanley selv, der går på scenen:
– Vi lever i en tid med helt usædvanlig usikkerhed. I dag skal det handle om illusioner, og om et par søndage fortsætter vi med en prædikenserie om bekymring. Begge dele er planlagt for flere måneder siden. Men vi tror ikke, at det er nogen tilfældighed. Vi tror også, at flere end normalt har brug for at gå i kirke i denne tid.
– Vi er begejstrede for, at I er her, og den gode nyhed er, at vi lærer mere om os selv i hårde tider end i gode tider. Også som nation skal vi kollektivt lære noget om os selv i denne tid.
Andy Stanley overlader scenen til ét af kirkens lovsangsbands.
Men inden da når han at introducere dagens kollekt, som går til kirkens bestræbelser på at hjælpe lokalsamfundet – under den tankevækkende overskrift ”how to be rich”.

Drop dit falske jeg

– Mit falske jeg har ikke brug for Jesus. Men det har mit ægte jeg, pointerer pastor Jeff Henderson på scenen i North Point Community Church uden for Atlanta. 22.000 kirkegængere besøger hver søndag kirken, der er USA’s tredjemest indflydelsesrige kirke.

Dagens prædikant, Jeff Henderson fra Buckheard Church, én af satellitkirkerne, zoomer ind på de illusioner, vi er gode til at skabe om os selv.
Om vores ægteskaber og om vores økonomi, for at vores liv skal se godt ud i omverdenens øjne – og i Guds.
– Men Jesus kom ikke for at møde vores falske jeg. Han vil møde os som vi er, siger Jeff Henderson, der selv forlod forretningsverdenen for at finde sit ægte jeg som præst.
– Jeg tror, du har tre valgmuligheder: Benægt, at du overhovedet har svage sider. Fortsæt med forstillelse og selvdestruktion i hemmelighed og ensomhed. Eller kom til Jesus, som du virkelig er.
Som en gestus over for menigheden siger præsten, at han gerne vil gå foran.
Han fortæller, hvordan han i årevis drømte om at udgive en bog, men at motivet var at blive berømt.
Han var nødt til at arbejde med sin stolthed og gik til både konen og et par nære venner for at få hjælp.

Amerika på knæ

– Var det underligt og ubehageligt? Ja! Men det satte mig fri, siger Jeff Henderson.
Og så gør han noget, som tydeligvis er uvant i kirken:
– Det er ikke tilfældigt, at du er her i dag, og nu er dilemmaet, hvordan vi skal slutte.
– Vi vil gerne give dig en chance for at reagere, inden du er nået ud til bilen og har glemt det hele. Her i kirken kalder vi aldrig folk frem til forbøn, fordi det kan virke lidt manipulerende. Indtil i dag!
– Dét her er vigtigt, så kom frem, og knæl ned – og kom frem, og hjælp med at bede for folk, der har brug for det.
Violin, trommer og keyboard er tilbage på scenen, og flere hundrede mennesker går frem og ned på knæ.
Efter nøjagtig en time er det hele forbi.
Senere på formiddagen og igen om aftenen løber gudstjenesten atter over scenen, og amerikanerne går endnu engang på knæ.
Af Jan Riis Jørgensen, Atlanta