Krig på Herrens Mark
Det gratis tidsskrift Herrens Mark nr. 2 har som tema krigen.Man kan heri læse om Jihad, om nødvendig og om retfærdig krig, om krigens martyrer og om mission i Afghanistan.
Det er et prisværdigt initiativ, som redaktøren, der er sognepræst i Garnisonskirken, har taget med udgivelsen af disse publikationer. Hensigten med skriftserien er med Claus Oldenburgs ord at bidrage til den almindelige folkelige oplysning samt tilføre den offentlige debat nogle saglige og åndshistoriske perspektiver – ikke mindst på grundlag af teologiske fagkundskaber. Det skal blive interessant nok at se, hvad der videre kommer.
NJV
Claus Oldenburg (red): Krigen – Herrens Mark nr. 2
96 sider Garnisons Sogns menighedsråd