Tommy Kenter går i Natkirke
Natkirken i Vor Frue Kirke i København har 50.000 besøgende om året. En af dem er skuespiller Tommy Kenter.Han går endda ofte i kirke, siger han til Kristendom.dk.
– Jeg benytter mig tit af Natkirken i Vor Frue Kirke. Dér var jeg sidst for et par uger siden, fortæller den folkekære skuespiller, senest kendt fra tv-serien Livvagterne.
De har rigtig mange gode tiltag, siger han. Senest blev der spillet elektronisk afslapningsmusik, mens man kunne sidde og meditere.
Vor Frue Kirke er hans lokalkirke, men Tommy Kenter kan også godt finde på at tage i Skt. Andreas Kirke på hjørnet af Nansensgade og Øster Farimagsgade.
Men Natkirken passer bedst:
– Natkirken har jo åbent, når jeg har fri, så det går let.
sl