Flere aborter efter fostertest
Umenneskeligt, siger Ellen Højlund Vibe fra Retten til Liv.
Antallet af ansøgninger om abort, som er begrundet i sygdom hos fosteret, er steget fra 161 i 2007 til 180 sidste år i Region Hovedstaden, skriver Berlingske Tidende.
– Ingen ønsker at få et handicappet barn, siger socialrådgiver Helle Mundus fra Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Hovedstaden, som står bag undersøgelsen.
– Hvornår tør vi se umenneskeligheden i øjnene i et fosterscreeningsprogram, der i praksis går ud på at sortere det uperfekte fra? svarer landssekretær for Respekt for Menneskeliv, Ellen Højlund Vibe, i et læserbrev.
Retten til Liv udsender i disse dage en appel: Send 15.000 breve til Christiansborg – et brev for hvert enkelt barn, der er blevet dræbt i en abort det sidste år.
– Siden loven om fri abort blev vedtaget i Folketinget den 1. oktober 1973 er næsten trekvart million ufødte danskere blevet slået ihjel med støtte fra det offentlige, oplyser Ellen Højlund Vibe og tilføjer:
– Loven er et brud på den mest fundamentale af alle menneskerettigheder, nemlig retten til at leve.