Kristne nødhjælpsarbejdere dræbt af pakistansk Taleban

Islamabad, Pakistan, August 27 (Compass Direct News). De var kommet for at yde hjælp i det katastroferamte land. Men prisen var høj. For pakistansk Taleban slog de tre kristne udenlandske hjælpearbejdere ihjel.

Pakistan er hårdt ramt af oversvømmelseskatastrofen. Der er mange udenlandske organisationer der vil yde hjælp – men Taleban advarer om angreb på kristne organisationer.

Onsdag den 25. august bjærgede myndighederne ligene af tre kristne hjælpearbejdere, der var blevet kidnappet og dræbt af medlemmer af det pakistanske Taleban i det oversvømmelses-hærgede land.
Den ledende politiofficer i Swat-området, Atif-ur-Rehman, fortalte Compass, at den pakistanske hær bjærgede ligene af de tre udenlandske oversvømmelses-nødhjælpsarbejdere ved 7-tiden om morgenen.
En repræsentant fra den internationale humanitære organisation, som nødhjælpsarbejderne arbejdede for, tilbageholdt deres navne og anmodede om, at nødhjælpsorganisationen af sikkerhedsmæssige årsager forbliver unavngiven.
Militære kilder tilbageholdt også nyhederne om dødsfaldene fra de elektroniske og trykte medier for at undgå panik blandt andre nødhjælpsarbejdere.

Var på vej tilbage

De militære kilder gav dog Compass tilladelse til at offentliggøre nyheden i begrænset form.
”De udenlandske nødhjælpsarbejdere har arbejdet i Mingora og de omkringliggende områder. Den 23. august var de på vej tilbage til deres base omkring
kl. 05:35, da en gruppe fra Taleban angreb deres køretøj”, sagde Rehman.

En enorm katastrofe

De sårede fem-seks mennesker og kidnappede tre udenlandske nødhjælpsarbejdere.” Pakistan er blevet ramt af de værste oversvømmelser i årtier, og FN anslår nu, at mere end 21.8 millioner mennesker er blevet ramt af katastrofen.
En PR-medarbejder fra den pakistanske hærs PR-afdeling (ISPR) fortalte, at der er blevet indsat soldater i Swat-området og andre potentielt farlige områder for at beskytte nødhjælpsarbejdere.
”Taleban havde advaret om angreb på udenlandske nødhjælpsarbejdere og kristne organisationer,” fortalte kilden fra ISPR.

Minoriteter ignoreres

Menneskerettighedsorganisationer har klaget over påstået diskrimination af minoriteter i forbindelse med distributionen af humanitær bistand i Punjab-provinsen.
”Det er trist at se, at kristne organisationer helhjertet støtter ofrene uanset religion eller race, men at de [lokale] kristne i de fleste af områderne bliver totalt ignoreret og ikke engang får lov til at blive,” sagde Kashif Mazhar, vicepræsident for menneskerettighedsorganisationen ”Life for All” (Liv for alle).