Højspænding ved åbningen af topmødet i Sharm El-Sheikh

Der var højspænding ved åbningen af det israelsk-palæstinensiske topmøde i den egyptiske by Sharm el-Sheikh.Starten var som et pokerspil, hvor begge parter hævede indsatsen.

Præsidenten for Den palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, har truet med at forlade de direkte samtaler endnu før de er begyndt, hvis Israel ikke forlænger bosættelses-byggestoppet.

Og den israelske statsminister, Binyamin Netanyahu, har sagt, at byggeri vil blive påbegyndt “på kontrolleret vis” efter byggestoppets udløb den 26. september, som det var tilfældet under Netanyahus forgænger, Ehud Olmert.

Som en israelsk kommentator udtrykker det:

– Den af spillerne, der blinker først, vil tage sig ud som svag på hjemmefronten.

Begge spillere har dårlige kort på hånden. Abbas vil måske overraske præsident Barack Obama og afbryde topmødet, hvis han ikke er tilfreds med den israelske indstilling til byggestoppet. Og Netanyahu ved, at han ikke har råd til at miste magt.

Kort efter at være landet i Sharm el-Sheikh, mødtes Netanyahu med præsident Hosni Mubarak, der er vært ved topmødet, hvorefter Mubarak mødtes med Abbas.

Alle deltagere søger efter en formular med et kompromis, der tillader delvis genoptagelse af byggeri i bosættelser på Vestbred-området, samtidig med at de direkte samtaler fortsættes.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Senere idag ventes den amerikanske Mellemøst-udsending, George Mitchell, at afholde en pressekonference om topmødets forløb.

På israelsk hold drøftes det allerede, hvordan man vil reagere, hvis denne forhandlingsrunde slår fejl.

– Vi forventer, at palæstinenserne handler på ansvarlig vis, siger en kilde i Netanyahus følge.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Andre kilder siger, at Netanyahu var rasende over palæstinensiske udtalelser om at afbryde samtalerne, og at han agter at kræve, at Abbas skal “tøjle” sine folk..

Netanyahu skal videre være opsat på at minde Abbas om deres aftale i Washington gående ud på at holde drøftelsere på et “diskret niveau” og afstå fra at fremsætte “voldsomme udtalelser” til pressen – “hvis han virkelig er interesseret i at stræbe seriøst for fred”.

– Den palæstinensiske opfattelse af “alt eller intet” har ført til dette dødvande, siger en israeler i Netanyahus følge. Hvis parterne ikke kan komme forbi forhindringen om byggestop, hvordan vil de så kunne klare spørgsmål om grænser og flygtninge?

Clinton har opfordret begge parter til at gøre gensidige gestus som vil kunne styrke fremdriften i de direkte drøftelser.


Artiklen fortsætter efter annoncen: