Spændingerne stiger mellem kristne og muslimer i Egypten
Efter at en muslimsk folkemængde angreb og brændte en koptisk kirke ned i Kairo i sidste uge, er der blevet endnu længere til forsoning mellem den muslimske og kristne befolkning i Egypten.
Fem blev dræbt og over 50 personer såret under angrebet på kirken, der opstod, fordi en gruppe muslimer mente, at kristne tilbageholdt en kvinde i kirken, som var omvendt til islam og blevet gift med muslimsk mand – en påstand som de kristne nægter.