Danskere vil høre mere om kristendom
Ægteparret Kim og Lena Hjermind inviterer hver måned til brunch, hvor folk, som ikke umiddelbart bekender sig som kristne, kan få svar på deres spørgsmål om troen. Og efterspørgslen er stor.
– Jeg oplever igen og igen, at mine antagelser er forkerte. Der er mange flere, der gerne vil høre om, hvad kristendommen går ud på, end man skulle tro, siger parret til avisen Tro og Mission.
Folk kommer der, fordi de gerne vil høre om, hvad kristendom er, men de synes, at kirken er lidt for meget, fordi de ikke forstår halvdelen af det, der bliver sagt, skriver avisen.