Kirken vil ikke hakkes på
En sortspætte er i færd med at hakke sig ind i en norsk trækirke. Men kirkeværgen vil ikke tolerere, at fugle går løs på Guds hus.- Det er næsten lidt synd, for det er en hyggelig fugl. Men nok er nok, siger kirkeværgen.
Da Anders Masterdalshei inspicerede kirkebygningen efter vinteren, kunne han se, at fuglen havde gennemhullet væggen. Sammen med kirkeværge Idar Johnsen talte Masterdalshei hele 15 huller i kirketårnet.
Siden efteråret har sortspætten hakket det ene hul efter det andet i Nevernes kirke i Nordland. Men nu er dens dage talte.
Kirkeværge Anders Masterdalshei har nu fået en aftale med den lokale jægerforening, og man vil snarest muligt få en af skytterne til at tage livet af fuglen.
– Om efteråret leder hakkespætterne efter et sted, hvor de kan overvintre. Så hakker de på en væg og hører, at der er et hulrum. Men de finder hurtigt ud af, at det alligevel ikke er et egnet sted. De forstår imidlertid ikke, at det er nytteløst at prøve på ny, og det er derfor, de ødelægger væggen, siger hakkespætteekspert Ingvar Stenberg.