Ny bog om positiv frivilligkultur
Nu udkommer et praktisk og anvendeligt værktøj for dem, der skal klæde nye frivillige på til at hjælpe på hospice.
Bogen er redigeret af Marianne Pedersen (billedet) fra Palliativt Videncenter i København, hvor bogen også præsenteres fredag eftermiddag den 22. juni.
Håndbogen Frivillige på hospice er udgivet af Hospice Forum Danmark med støtte fra Nordisk Ministerråd og med Tove Videbæk i spidsen.
I håndbogen Frivillige på hospice er der masser af ideer til rekruttering, masser af viden til uddannelse og gode værktøjer til coaching af frivillige på hospicer og andre steder, hvor man lindrer smerter og symptomer hos alvorligt syge.