Kenya: 26 kvinder blev kristne

I forbindelse med det internationale Projekt Hannah under Norea Radio fik mange kvinder oplæring – både om kristen tro og hvordan de kan få et bedre liv.

Kvinderne i Kenyas Kwale-distrikt får kristen forkyndelse og lærer om sund livsstil gennem kristent radioarbejde.

Norea Radio startede Projekt Hannah i Østafrika i 2008. Siden da har radioprogrammer med bøn og bevidstgørelse af kvinder ført til både åndelig og psykisk vækst for lytterne. Foruden den kristne tro får kvinderne gennem Projekt Hannah ny tro på sig selv og egne evner.
På en fire-dages tur til Kwale-distriktet fornylig oplevede man, at 26 kvinder blev kristne i forbindelse med udendørsmøderne. Der blev oprettet 14 nye bedegrupper, og Projekt Hannah holdt seminarer om bl.a. ægteskab og familieliv, hygiejne og kvinders rolle i det kristne arbejde. Arrangørerne håber, kvinderne får en bedre status i Kenya, så de fremover både bliver set og hørt.
Bodil