Skattereform koster missionærer dyrt

Reformen indebærer, at alle, der er udsendt fra Danmark i mere end seks måneder, fremover skal betale den høje danske indkomstskat, hvor de før har betalt en lavere skat i arbejdslandene.
Det betyder, at missionsselskaber og hjælpeorganisationer må sætte lønnen op for deres medarbejdere.
– Efter et løseligt skøn kommer forslaget til at koste os 2,5 millioner kroner om året, siger generalsekretær Henrik Stubkjær fra Folkekirkens Nødhjælp til Kristeligt Dagblad.
Men hjælpeorganisationer og missionsselskaber må bære den ekstra byrde, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til avisen:
– Skattereformen er, som den er. Den skal gennemføres som aftalt.
/sl