Kristne kæmper for julekrybbe
En næsten tre meter høj julekrybbe i Palisades Park i Santa Monica, Californien, er blevet gidsel i en konflikt mellem ateister og lokale kirker, som nu går rettens vej.
Byens ledelse nedlagde forbud mod at opsætte julekrybben, selv om det har været en tradition gennem 60 år. Begrundelsen var, at de høje skulpturer blokerer udsigten, at fodgængerne slider på græsset og at det koster for meget.
Men kirkerne bag udstillingen har nu taget sagen i retten med henvisning til, at forbudet strider mod religions- og talefriheden.