Kristne flygter fra Mali

’Muslimske fundamentalister planlægger at dræbe alle kristne i dit område’, lød advarslen til en kirkeleder i det nordlige Mali.
Åbne Døre beretter, hvordan kirkelederen advarede sin menighed, og de kristne forlod området. Derved undgik de, hvad kunne været blevet en ’massenedslagtning’. Ikke længe efter advarslen angreb radikale muslimer de kristnes hjem, der enten blev ødelagt eller overtaget af angriberne.
Episoden er et eksempel på den voksende forfølgelse af kristne, der finder sted på det afrikanske kontinent i denne tid. Den voksende islamisering af Afrika gør det svært for stadig flere kristne at leve troen ud eller blot eksistere, også i de lande, der plejer at være fredelige.
I Mali greb islamiske ekstremister sidste forår magten ved et kup og indførte Sharia-lov i den nordlige del af landet. Derfor ligger Mali nu på en 7. plads på verdensranglisten over de 50 lande, hvor kristne forfølges mest.
Bodil