Healing Gospel i Aalborg

Åben Cafékirke i Ålborg Citykirke kombinerer på søndag d. 10. marts helbredelsesmøde med Hans Berntsen og svingende gospelmusik leveret af Groovy Gospel.

Gospelkoret Groovy Gospel med Heidi Jondahl i front.

Healing – Hans Berntsen er kendt som Volvo-direktøren, der beder for syge. Han har sammen med sin kone Inge holdt hundredevis af møder og foredrag i hele landet de seneste 30 år. Hans Berntsen kommunikerer evangeliet så letforståeligt, at alle kan være med, og samtidig sætter han fokus på Guds Kraft til helbredelse.
Gospel – Groovy Gospel er et åbent Gospelkor, der siden sin opstart i 2009 har medvirket i mange forskellige sammenhænge i Nordjylland. Koret ledes af Heidi Bisgaard Jondahl, som har stor erfaring med korledelse og gospelgenren.
Eva