Kristne forfølges mest

Mellem 100 og 200 millioner kristne forfølges verden over, og kristne er den mest forfulgte gruppe i verden, siger Åbne Døre.Kristne er den gruppe, der forfølges mest: 100-200 mio. kristne i verden lever med forfølgelse, siger Åbne Døre.

I februar blev den katolske præst Evaristus Mushi myrdet på vej til gudstjeneste på Zanzibar.

Verden over udsættes kristne for brutal forfølgelse fra enkeltpersoner, ekstremistiske grupper, myndigheder, politi, efterretningstjenester osv.

Fra mobning til henrettelse

Kirken og de kristne er udsat for alt lige fra mobning til henrettelse. I nogle lande er det direkte livsfarligt at være kristen, fordi forfølgelsen er så intens fra myndighedernes side. Det gælder Nordkorea og en del lande i Mellemøsten.
Det kommunistiske nordkoreanske diktatur med Kim Jong-Un i spidsen er på jagt efter alle, der ikke retter ind efter partilinjen. Hvert år sættes folk i tusindvis – heriblandt mange kristne – i kz-agtige lejre.
Også andre stater med kommunisme som fx Vietnam, Laos og Cuba forfølger stadig kristne.

Kristne lever i frygt

– Ekstremistiske muslimer bruger metoder, der overgår vores fantasi, til at opspore og dræbe kristne.
Ægtefæller frygter for hinandens liv hver gang, de skilles, og når forældre sender deres børn i skole, ved de aldrig, hvad der kommer til at ske dem. Måske bliver datteren kidnappet eller voldtaget. Men gerningsmændene straffes sjældent.

Forfulgt ligesom Jesus

– Åbne Døre er på plads i over 50 lande og hjælper kristne med at komme igennem og stå fast i troen og være lys i mørket, selv om det koster så meget.
– Men Jesus siger det klart: Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer, understreger Åbne Døres generalsekretær Jørn Blohm Knudsen.
Bodil

På Åbne Døres liste over de 50 lande, hvor troen koster mest, er Nordkorea markeret med sort, som et land med ”absolut forfølgelse”.