53 bud på integration
Tværkulturelt Center har udgivet et hæfte, Kirken og de nye danskere, med 53 små indlæg fra Orienteringsforum, der blev holdt i august 2003.I indlæggene fortæller forskellige kirker og organisationer om, hvordan de arbejder med nydanskere, og hvad de har at byde på med hensyn til integration og respektfuldt religionsmøde. Herunder hvordan kirken byder nye danskere velkommen, hvilke tilbud, der er til dem, der ønsker kontakt med en kirke og om, hvor nydanskere kan finde ud af, hvad kristendom er.
Det meste af dansk kirkeliv er repræsenteret med indlæg fra bl.a. Indre Mission, Koptisk-Ortodoks Menighed, KFUM-spejderne og Apostolsk Kirke.
Bagest i hæftet er der statistik over, hvor nydanskerne kommer fra, hvilken religion der er i deres hjemland, hvor mange der er, og hvor de bor i Danmark.