Jeg længes efter at finde mig en kæreste

Kære Suh
Jeg er kvinde, 38 år, single. Har et godt arbejde, gode venner, glad for min familie.
Men jeg længes, længes, længes sådan efter at finde mig en kæreste, en jeg skal dele alting med resten af livet! Det fylder mere og mere i min hverdag, og jeg er i lange perioder trist og modløs, fordi tiden går, og der ikke er udsigt til nogen som helst forandring på det område.
Jeg prøver at finde fred i, at man godt kan have et godt liv alene, og at alting ikke løser sig af at være i et parforhold. Jeg prøver også på at fokusere på de fordele, der er ved at være single, men nogle dage er det bare som om, det er tomme ord. Hvad kan jeg gøre? Orker ikke, hvis det skal være sådan her resten af livet. M.

Kære M.
Åh! Din tristhed og længsel er så forståelig! Mennesket er jo skabt i Guds billede, skabt som mand og kvinde og designet til fællesskab – er pr. definition sociale væsener! Gud så jo allerede fra begyndelsen, at det ikke var godt for mennesket at være alene.
Og parforholdet er vel det mest intense fællesskab, man kan tænke sig. Så selvfølgelig længes du, skam dig endelig ikke over det!
Vi lever dog i en samtid, hvor det svære, det smertefulde ofte ikke accepteres, det skal helst fixes nu!
Men sådan er livet ikke, heller ikke det kristne liv, det er i stedet et liv, som byder på både glæder og udfordringer! Din udfordring er tilsyneladende i øjeblikket, at du længes efter en livs-partner uden at have fundet en endnu.
Det er en smerte for dig, men det kan vi ganske enkelt ikke gøre noget ved.
Jo, du kan naturligvis være opsøgende via dit netværk, via dating-profil osv., men hvornår noget sådan giver resultat, er ganske enkelt ikke noget, du bestemmer. Ergo vil du lide i en eller anden grad, indtil det sker.
Men man kan have et godt og meningsfyldt liv, selvom der er smerte i det. For ved siden af smerten, rundt om den, kan der være velsignelser, som – hvis man ved flytter sit fokus hen på dem – lindrer smerten, til tider helt overdøver den.
Og som du selv skriver, så handler det netop om at fokusere på de ting og de mennesker, der i forvejen er i dit liv, og som giver dig kærlighed, venskab, sparring, opmuntring, trøst. For dig er det aktuelt det næstbedste, men indtil det allerbedste indfinder sig, er det endnu mere vigtigt at fokusere ekstra meget på det næstbedste! DET er nemlig noget, du bestemmer!
Men det ved du vist allerede, så din udfordring består måske snarere i at tænke lidt over ”hvorfor” end over ”hvordan”: hvorfor skal du gøre det? Hvorfor bøvle med at prøve at flytte fokus? Giver det overhovedet mening at tænke, at livet kan være glædeligt uden en kæreste? Tror du i virkeligheden ikke på dig selv, når du konkluderer, at ”alting ikke løser sig af at være i et parforhold”? Måske er det lige netop det, du tror? Og måske er det allermest den tankebygning, du skal rette din opmærksomhed mod, som skal udfordres med skarpe, afklarende spørgsmål?
For hvis det at fokusere på dine venner, familie samt fordelene ved single-livet virkelig kun er tomme ord, men slet ikke ejer nogen sandhedsværdi, så vil det ikke gøre nogen forskel for dig.
Men hvis det derimod ER sandt – så ligger friheden for fortvivlelsen over det aktuelle singleliv også her.
Hilsen Suh