Synliggør din tro
Af Handicaphjælper Bodil Kastrup Kragh, Engesvangvej 13, 9575 Terndrup
Tatoveringer er ok, lige så vel som det er at klippe hår og skæg, men det er ikke ok at dømme den unge tatovør ud fra et skriftsted, som omhandler utugt.
I stedet burde vi glæde os over, at den unge mand bekender sin tro gennem sine tatoveringer og så opfordre ham til at sætte skiltet fra billedet: ”Den kristne tatovør” på sin butik. Det vil helt sikkert få mange til at stoppe op og kikke ind, så der bliver lejlighed til at fortælle om sin tro og måske ”smitte” folk med Guds kærlighed, så de også får lyst til at få en god tatovering. Jeg overvejer, trods mine 52 år, at få en på min hånd med et rødt hjerte, hvori der skal stå: 3 i 1 (GUD, JESUS, HELLIGÅNDEN) 24-7
Det kunne være super fedt, hvis alle troende fik en lignende, så folk kan se, hvad vi står for, og se hvor mange troende der rent faktisk er i DK. Vi er jo rigtig mange, men vi er meget usynlige i hverdagen og i det offentlige rum! Ikke mindst når der er folketingsvalg, og vores stemmer bliver strøet ud på andre partier, som kun tænker i kroner og ører og stemmer, eller går ind for sex mellem familiemedlemmer og flerkoneri !!!
Lad os stå sammen og bakke op om det eneste parti, som Gud kan stå inde for, og få KD tilbage i DK. Så kan vi med Bjarne Hartung synge: ”Gennem alt Guds folk går et bånd af kærlighed” i stedet for, at vi flyder med strømmen som døde fisk!