Dorothea Møller Krarup død

s2_Dorothea MøllerTidligere missionær i Nigeria, Dorthea Møller Krarup, er pludseligt død.
Dorothea var født i Berlin og mødte den danske sudanmissionær Erling Møller i Nigeria, og de blev gift og fik tre børn. Sammen stod de bl.a. for et omfattende byggeri af mange kirker i Nigeria fra 1971-87. Kun 6 år efter at de var vendt hjem, døde Erling. I 1995 giftede Dorothea sig med en anden tidligere missionær, Hans Jakob Krarup, der var enkemand. De var bl.a. aktive i Aarhus Valgmenighed, hvor der hjalp med sjælesorgen og blev betragtet som ”mor og far” i den unge kirke. De var også aktive i Kolding Valgmenighed og Dansk Oase.
Dorothea nåede at fejre sin 70 års dag i påsken og genså mange danske og afrikanske venner i Kristi Himmelfartsferien, før hun pludselig døde natten til søndag. Begravelsen foregår næste tirsdag kl. 13 fra Tyrstrup Kirke i Christiansfeld.
Henri