Gospel og HC Andersen

KOLDING – Brændkjærkirken i Kolding danner i aften, torsdag den 20. januar, ramme om en eventyrlig gudstjeneste.Gudstjenesten tager nemlig udgangspunkt i HC Andersens eventyr „Den grimme ælling“, som Marianne Storbjerg Andersen holder en kort, livsnær prædiken over. Desuden forsøger kirken sig med en „åben mikrofon“, hvor deltagerne i gudstjenesten kan dele stort og småt fra hverdagen.
Den musikalske del af arrangementet står gospelkoret Lusangi for, og både sangere og kirkegængere får lejlighed til at synge med på de kendte gospelnumre.
– ole