Stort oliefund ved Dødehavet

s10_OljeplattformUafhængige undersøgelser afslører, at oliereservene under Det Døde Hav, kendt under det hebraiske navn Hatrurim indeholder fra syv til elleve millioner tønder olie.

Det er indehaverne af licensen for Hatrurim-feltet, som er lokaliseret nær Dødehavet, der oplyser dette.
Da dette blev kendt, røg selskabets aktier i vejret. Området skal ifølge en ressource-rapport indeholde en oliemængde, som har en værdi af 1,2 milliarder shekel (det svarer til ca. 2,2 milliarder kroner).
Ifølge rapporten, som er gennemført af Dunmore Consulting, en uafhængig gruppering, er der tale om et sted mellem syv og elleve millioner tønder olie. Tallene kaldes ”betingede ressourser”, hvilket i realiteten betyder, at der er hundrede procent chance for at man finder olie.
Hatrurim-licensen dækker et område på 94 kvadratkilometer i området ved Dødehavet. Der blev allerede gennemført prøveboringer i området i 1995, da man fandt olie på 2000 meters dybde. Det blev imidlertid dengang besluttet ikke at videreudvikle fundet, på grund af de daværende lave oliepriser.
Sidste år tillod Olieafdelingen i Det nationale Infrastrukturdepartement nye undersøgelser.
Prøveboringerne blev foretaget af Zerah Oil and Gas, Gulliver Energy, Cyprus Opportunity, Ashtromgruppen, Israel Opportunity og et mindre selskab under ledelse af dr. Eliyahu Rosenberg, som også ejer Avner Oil and Gas LP, i fællesskab.
Da licensen blev tildelt, annoncerede samarbejdspartnerne, at de planlagde nye prøveboringer ved Halamish, som man regner med er centrum for oliemængden.
Licensen var betinget af, at der blev leveret et overslag inden 1. maj 2016.
LTS