Ønsker præst der elsker Jesus
EMDRUP – I en folkekirke, hvor der er plads til gudsfornægtere som Thorkild Grosbøll, kan man risikere lidt af hvert, når man søger en ny præst.Det har menighedsrådet ved Emdrup Kirke nord for København taget konsekvensen af. I stedet for at beskrive sognets størrelse og præstegården har menighedsrådet indrykket en stillingsannonce i Præsteforeningens blad, hvor det blandt andet hedder: Vi ønsker en person, der elsker Jesus, og som brænder for, at mennesker kommer til tro på ham … du ønsker at give en bibel- og livsnær forkyndelse.
Emdrup Kirkes nuværende præst, Børge Haahr Andersen, tiltræder den 1. august som ny rektor for Dansk Bibel-Institut i København.
– ole