Morgenevent 2016
Mange kristne organisationer er med i samarbejdet omkring Verdensmålene for verdens udfordringer. Den 9. september uddelte over 1500 frivillige en nyhedsavis på cykelstier, togstationer og centrale pladser over hele Danmark.
De morgenfriske fik foruden nyhedsavisen også en ’Verdensmålsjuice’ fra Rynkeby.
Der har været undervist i Verdensmålene på skoler over hele landet i løbet af ugen. Flere kirkelige organisationer er med i kampagnen via Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.
Derfor omtales også blandt andet Baptistkirkens alfabetiseringsprojekt i Burundi i nyhedsavisen, som fortæller de positive historier om fremgang i kampen mod fattigdom i verden.
FNs 17 verdensmål
Verdens lande har vedtaget 17 mål, som skal forbedre levevilkårene for udsatte grupper. Det handler bl.a. om at gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult, mindske ulighed, bekæmpe klimaforandringer, sikre sundhed og trivsel samt fred og adgang til uddannelse for alle.