Jesus kom til mig da jeg frygtede operation

Vendepunktet.
Jeg har valgt at sætte denne overskrift over mit brev, for det er det, brevet handler om:
– et vendepunkt i mit liv.

Lad mig starte med at sige, at jeg er en mand på kanten af de tres år, og at der er indtruffet noget fantastisk i mit liv.

Jeg er opvokset i et meget kristent hjem på Sjælland med en lidt tung og mørk kristendom. Jeg tror, at det er derfor, at kristendommen aldrig har sagt mig noget. Jeg har i hvert fald været væk fra den i mange år.

Jeg har nok levet et liv som de fleste almindelige danskere med ganske almindelige interesser. Jeg har en hustru, som ikke er opvokset i et kristent hjem. Derfor har kristendommen aldrig været et emne hos os. Jeg har to børn, som nu er flyttet hjemmefra. De har ikke fået nogen kristen opdragelse, da kristendommen aldrig har været noget, vi snakkede om..

Der er så sket det, at jeg i det sidste års tid med mellemrum har følt mig dårlig og har oplevet smerter i hjerteregionen.

Her til sidst er jeg besvimet og faldet om et par gange. Sidste gang, det skete, var på åben gade. Derfor blev ambulance tilkaldt, og jeg blev kørt på hospitalet.

Her er jeg over flere omgange blevet undersøgt, og jeg har nu fået oplyst, at jeg har forsnævringer ved kranspulsåren. Jeg skal antagelig opereres, siger de. De siger også, at det er en stor operation, som i de fleste tilfælde går godt. Det trøster mig at vide.

Men nu skal du høre om vendepunktet: Mens jeg lå og ventede i modtagelsen på hospitalet på ambulancens båre, skete der noget mærkeligt. Første linje af en sang, som jeg kan huske, vi sang i mit hjem og i menigheden: ”Hvilken ven vi har i Jesus” – dukkede pludselig op i mine tanker; flere gange endda. Jeg begyndte endda at sige denne linje inden i mig selv igen og igen.
Det var så underligt. Mens jeg lå der på båren, må jeg indrømme, at jeg var rigtigt bange. Men det var som om, jo mere jeg sagde den linje, jo mere fred og ro fik jeg.

Min mor, som ikke er helt ung mere, siger til mig, at det var Jesus, der bankede på mit hjertes dør.
Første gang hun sagde det, kom jeg til at græde voldsomt. Jeg kunne næsten ikke holde op igen. Da jeg endelig fik kontrol over mig selv, følte jeg mig som et nyt menneske. Jeg havde fået en fred, som jeg aldrig har oplevet før, og den fred er der stadig.

Min søster, som er en troende kvinde, sagde, at jeg hellere må sige ja til Jesus og blive frelst. Det har jeg nu gjort under hendes vejledning.
Jeg har også fortalt min hustru om, hvad jeg har oplevet. Først gjorde hun store øjne. Men så græd hun af glæde. Jeg har en fantastisk hustru. Nu mangler jeg at fortælle det til mine børn.

Min gode søster har givet mig et nummer af avisen Udfordringen. Der læste jeg din Brevkasse. Min søster har forklaret mig, hvad en salvedug er. Må jeg bede om at få sådan en tilsendt.
Det var så brevet om mit livs vendepunkt.
Venlig hilsen
Fra ham der mødte Jesus på båren

Svar:

Nogle åbner døren for Jesus midt i det daglige liv

Kære du, som mødte Jesus på båren
Jeg har tilsendt dig den ønskede salvedug.
Dit brev fyldte mig med glæde, da det kom. Det fortæller, at vi kan få et møde med Jesus alle steder og under alle forhold.

I Johannes Åbenbaring hedder det i kap. 3, vers 20, og det er Jesus, der taler: ”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.”

Du har nu åbnet dit hjertes dør for Jesus og lukket ham ind. Du har holdt måltid med ham i åndelig forstand, og han har givet dig frelse og næring til dit indre: bl.a. hvile og fred.

Som du har oplevet det, sådan kan det ske for hvert menneske: på et eller andet sted i vores liv kommer vi til det afgørende punkt: til det du kalder vendepunktet.
Det er faktisk umuligt at forudsige, hvordan og hvornår denne åndelige begivenhed finder sted. Der er nok næsten ligeså mange måder på det, som der er mennesker.

Hvad der bliver årsagen til, at et menneske første gang åbner hjertets dør for Jesus, kan som i dit tilfælde være sygdom og i forbindelse hermed: en særdeles dramatisk begivenhed.
Undertiden hæver det afgørende øjeblik i et menneskes liv, dvs. mødet med Jesus, sig op over alt andet. Mødet er så tydeligt som et bjerg i et fladt landskab.

Jeg har fx hørt om en person, der fik mødet med Jesus gennem en voldsom trafikulykke.
Hos dig har der været en længere forudgående svaghedsperiode, som måske har banet vejen for din åbenhed overfor Jesus. Svaghed og sygdom blev så medvirkende til dit livs vendepunkt.

Men der behøver ikke at finde en dramatisk begivenhed sted i forbindelse med mødet med Jesus.

Mødet kan finde sted over en længere periode. Man kan hverken sætte klokkeslæt eller dato på. Man kan sige, at hjertes dør blev åbnet stille og roligt uden dramatik. Men døren blev alligevel åbnet helt og fuldt for Jesus.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Oplevelser:

Kære Orla Lindskov!
Jeg har fået noget betændelse i mit underliv, i mit urinsystem og har fået indsat et rør.
Jeg ville være meget taknemmelig for en salvedug, så jeg kunne blive rask.
Tak for de gange, du har hjulpet mig så godt!
De bedste hilsener fra J.

Kære Orla Lindskov
Jeg var inde på et møde med dig. Her kom du med et kundskabsord om, at der var en person tilstede på mødet, som døjede med ikke at kunne holde på vandet.

Det havde jeg døjet med i flere år, så jeg gik frem for at lægge det problem over på Jesus ved forbøn.
Siden den aften har det været væk. Det vil jeg gerne takke Jesus og dig for.
Mvh.
En som Jesus helbredte