Vi skal adskille kirken fra staten

Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.

Joachim Nygaard Andersen

Vi skal adskille kirken fra staten og helligdagene ligeså. Jeg begik en fejl, da jeg på et tidspunkt skrev, at vi skal have obligatorisk kristendomsundervisning i folkeskolen; det skaber mere statslig styring, og det ønsker jeg så langt fra. Jeg har dog også skiftet ideologi fra national konservativ til liberalisme/ libertarianisme. Vi skal ikke tage den frie vilje fra folk. Det går et eller andet sted også imod, hvad Bibelen lærer os, mener jeg. For Gud giver os frihed til at vælge, og det samme må gælde undervisning i kristendom, som vel egentlig også handler om, hvad forældrene ønsker, deres børn skal lære.

Kristendommen og de kristne værdier har en betydning, så længe folk giver det en betydning, det er ikke noget, som staten kan tvinge igennem. Jeg mener også, at det er farligt at give en socialdemokratisk stat så meget magt og indflydelse i kristendommen. Man kan se det med Store Bededag: at socialdemokratiske politikere sammen med Venstre sløjfede en kristen helligdag uden at spørge befolkningen.

Hvis kirken og staten adskilles, kan staten ikke tage noget fra os, de ikke har råderetten over, og så må folk praktisere de helligdage og traditioner, der har betydning for dem.  Socialdemokratisme er en demokratisk og moderne version af socialisme, og her spiller kirken ingen rolle. Man tror, at staten skal styre, det er også i min optik derfor, at medlemstallet i folkekirken falder. Den såkaldte kulturkristendom er uden tro, men finansieres gennem staten, det er ikke noget, folk aktivt vælger til.

Man kan sige, at det er rart, at flertallet finansierer kirken for os som troende mindretal, men det varer ikke ved. Medlemstallet i folkekirken er faldende, måske også fordi kirken ikke er vedkommende, eller fordi den ikke er aktivt evangeliserende, men blot en statslig institution som man benytter, når man skal begraves, døbes eller giftes – og til jul. Der findes særordninger som fx samvittighedsfrihed for præster, når det gælder vielse af to af samme køn.

Men det er igen på politikernes nåde. Jeg mener, at det er en falsk tryghed at regne med som præst. Kirken har før skullet tilpasse sin teologi for at imødekomme tidens strømninger, som fx da Manu Sareen var kirkeminister og indførte ritualet for vielse af homoseksuelle. Før eller siden vil der også komme et opgør med retten til forkyndelsesfrihed/samvittighedsfrihed, fordi der ikke er nogen lovsikret ret til forkyndelsesfrihed udover den generelle religionsfrihed.

Det er ifølge Grundloven politikerne, som har magten over folkekirken – og dermed også over de ansatte præster. Så vil kirken sandsynligvis sprænges, og der vil kunne dannes en ny bekendelseskirke med traditionel forkyndelse for aktive kristne. Hvis der kommer en adskillelse af stat og kirke, og hvis det bliver på ren kontingent betaling for kirkens medlemmer, så kan de aktive medlemmer betale kontingent og få retten til at vælge den præst, de gerne vil have.

Biskop Peter Skov Jakobsen taler om behovet for at genoplive debatten om en kirkeforfatning efter forløbet med Store Bededag, så jeg er ikke den eneste, der tænker i den retning.