Var teksten ”Gud er god” en fælde eller et livstegn fra den savnede flyver i Iran?
Det amerikanske jagerfly styrtede ned langfredag, og piloten kom hurtigt i sikkerhed. Men først påskedag blev den anden flyver reddet under omstændigheder, der betegnes som et ”påskemirakel”.
Det var et mirakel af bibelske dimensioner, fastslog Rabbi Yisroel Goldstein om den redningsmission, hvor USA’s hær eftersøgte, lokaliserede og evakuerede besætningen fra et nedskudt jagerfly langt inde bag fjendens linjer i Iran.
Under Operation Epic Fury var et F-15 E jagerfly med to besætningsmedlemmer blevet skudt ned langfredag af iranske tropper. Piloten, der blev omtalt som Dude 44 Alpha, landede efterfølgende med sin faldskærm på et fladt område, hvorfra han hurtigt blev hentet af de amerikanske styrker, der opererede fra Irak. De sørgede også for at ødelægge det nedskudte fly, så vigtige informationer ikke skulle falde i iranernes hænder.
Men i mange timer var der tilsyneladende ikke noget livstegn fra det andet besætningsmedlem, obersten, der både under redningsaktionen og efterfølgende er blevet betegnet Dude 44 Bravo.
Stor dusør
Det iranske styre havde udlovet en stor dusør på 60.000 $ til den, der kunne bringe dem Dude 44 Bravo i live, så mange iranere ledte efter ham. Men Bravo var i modsætning til piloten landet i bjergområdet Zagros, hvilket besværliggjorde redningsaktionen, men også gav ham nogle muligheder for at finde gemmesteder. Som soldat var han trænet i vigtigheden af at finde et godt gemmested hurtigst muligt, selv om han led under smerter fra den sammentrykkede rygsøjle og flere andre skader forårsaget af udskydningen og landingen.
Bravo måtte kravle over 2100 højdemeter, indtil han fandt en sprække i bjergsiden, hvor han kunne gemme sig. I forbindelse med udløsningen af katapultsædet var hans kommunikationsapparat, CSEL, blevet aktiveret, og det sendte kodede beskeder, som forhåbentlig ville blive opfanget af andre amerikanske styrker. Men faren var, at også iranerne kunne opfange signalet, så han brugte det kun i kort tid ad gangen.
Der var iranske tropper ved foden af bjerget, og også civile iranere kunne udgøre en risiko for ham på grund af den udlovede dusør. Bravo måtte derfor forholde sig i ro trods kulden og smerterne, og han måtte rationere sin begrænsede forsyning af drikkevand. Der skulle gå 48 lange timer på denne måde, før Bravo endelig blev reddet af sine landsmænd.
Dækoperationer
I mellemtiden havde amerikanske agenter i Iran spredt et falsk rygte om, at Bravo var blevet fundet og blev transporteret ud af Iran i en amerikansk konvoj. Herefter trak iranerne sig gradvis væk fra bjergområdet. Hærens efterretningseksperter afkodede Bravos gemmested, og et særligt redningshold blev sendt afsted. Han befandt sig flere hundrede km inde bag fjendens linjer. Derfor måtte amerikanerne foretage flere afledningsmanøvrer med både jagerfly, helikoptere og droner for at vildlede iranerne.
”Gud er god”
Foruden CSEL-apparatet havde flyveren også et nyt teknologisk apparat, Ghost Murmur, som CIA har udviklet til at optage og transmittere lyden af hjerteslag fra savnede personer over store afstande. Angiveligt hjalp dette nye teknologiske vidunder også eftersøgningsholdet med at lokalisere flyveren. Men allerede kort tid efter at Bravo havde fundet sit skjulested i klippespalten, sendte han budskabet ”Gud er god”.
Både modtagerne af signalet i den amerikanske hær og ledelsen i Washington var i starten stærkt i tvivl om, hvorvidt budskabet kom fra den savnede flyver – eller det i virkeligheden var en fælde, som fjenden stod bag. Men det var virkelig Dude 44 Bravo, der havde sendt beskeden. Og da han var blevet lokaliseret, og den yderst risikable redningsaktion 250 km inde over iransk territorium var lykkedes, talte man i USA om et ”påskemirakel”. Nedskydningen var sket langfredag – og redningen af Bravo foregik påskedag.
Mirakel af bibelske dimensioner
”Redningen af Bravo var et mirakel af bibelske dimensioner. Et mirakel er en begivenhed, der overgår det naturligt mulige,” forklarer Rabbi Yisroel Goldstein på sin YouTube-kanal. Han genfortæller beretningen om Bravo og fremhæver dennes reaktion på redningen: Gud er god! ”Når vi oplever svære ting, som vi ikke forstår, er det nærliggende for os at blive vrede. Men det gjorde Bravo ikke. Hans reaktion midt i alt det svære var: Gud er god,” understreger rabbineren.
