Intenst, men opdigtet drama om Moder Teresa
Mother – En film om ingen ringere end moder Teresa, nobelpristager i 1979. Hun fik nobelprisen for arbejdet med fattige i Indien, som i dag er vokset videre ud i mere end hundrede lande verden over.
Teresa startede op med det i 1948, 38 år gammel. Hun havde i flere år været del af et nonnekloster, men havde fået en oplevelse af en direkte henvendelse fra Gud om at tage sig helt særligt af fattige i Indien. Hun levede selv et meget asketisk liv. Hun tillod kun sig selv den mest nødvendige søvn og spiste helst kun ris og salt, og når hun i flere runder modtog prishædring for arbejdet, lod hun det altid gå videre til de trængte.
I filmen møder vi Teresa kort tid før, hun træder ud af nonneklosteret for selv at sætte fattigarbejdet i gang. Filmen leverer en meget intens historie med godt skuespil hele vejen rundt. Teresa er abbedisse i klosteret og agerer med abbedissens overordnede tone, samtidig med at hun også har tydelig sans for det menneskelige i samværet. Hun løber imidlertid snart ud i noget meget udfordrende med en nonne-søster som viser sig at være gravid.
Teresa siger, at hun skal forlade klosteret, men klosterets øverste teologiske stemme, Fader Friedrich, er mere tøvende med sigte på den gravide nonnes fremtid. Han antyder endog, at hun måske godt kunne foretage en abort. Det er yderst utænkeligt, at en katolsk præst kunne have den holdning i 1948. Dramaet er ren opdigtning. Teresa var ikke abbedisse. Hun fungerede som skoleleder på en skole i Calcutta forbundet med klosteret. Ligesom historien om den gravide søster også er opdigtning.
Historien sigter måske mod at vise, hvad den sidenhen verdenskendte mother Teresa rummede i sig af meget varierende følelser og hensigter. Noget af det, der melder sig, kan forbindes med det, der nogle år efter hendes død i 1997, kunne læses i en bog, som samlede en lang række breve fra hende til nogle af hendes sjælesørgere og skriftefædre. Bogen udkom på dansk i 2008, Kom og vær mit lys.
Bogen gør et dybt indtryk, fordi den giver os et indblik i, hvordan Teresa gennem mange år i sit arbejde var omtrent helt gnistløs i sin tro. ”Jeg råber, klynger mig, jeg lider nød – og der er ikke En eneste, der svarer mig – ikke En hvortil jeg kan klynge mig – nej, ikke En. – Alene. Mørket er så mørkt – og jeg er alene. Min Gud, hvor pinefuld denne skjulte smerte er”, skrev hun blandt andet. Efter offentliggørelsen af hendes hudløst ærlige brevveksling med præsterne gav flere udtryk for, at de fandt hendes ”troende” handlinger hykleriske.
”Man får undervejs en
følelse af, at det vigtigste
af alt er det menneskelige
i modsætning til det religiøse.”
Hvordan kan man udleve næstekærligheden med et så markant udgangspunkt i troen som Moder Teresa uden selv at mærke troen, mærke Gud? Det er da dobbeltspil, påstod kritikerne. At hun har længtes intenst efter at mærke Gud, bliver man ikke i tvivl om. Men dobbeltspil? Moder Teresa fortsatte med at handle som en troende, fordi hun vidste, at det var sandt at gøre det. Hendes manglende trosfølelse fik hende aldrig til at drage den konklusion, at Gud ikke findes og ikke var værd at adlyde i hengivelse for nødlidende mennesker.
Hun slap aldrig kærlighedens tjeneste for de mest udsatte. Hendes hoved sagde hende, at det var hendes kald fra Gud, et kald, som hun i de tidligste år havde oplevet som et meget stærkt nærvær af Gud. Filmen synes at have lidt af kritikernes tone. Man får undervejs en følelse af, at det vigtigste af alt er det menneskelige i modsætning til det religiøse. Den vedvarende fremhævelse af det kristeligt-åndelige som den vigtigste stemme synes at kaste Teresa – og de andre nonner, inklusive den gravide nonne – ud i menneskelig uklogskab og uberegnelighed.
Filmen skulle have meget mere sans for, at vi mennesker altid roder rundt i vores liv, uanset tro eller ej. Og desuden opleves filmen som mærkeligt indskrænket, ligegyldig med sigte på Teresas stærke livsforløb.
Titel: Mother
Instruktør: Teona Strugar
Mitevska
Genre: Drama
103 minutter
Aldersgrænse: 11 år
Premiere DK: 13. maj 2026
