Et signal om godhedens vej?
Jeg havde store forhåbninger til Ridley Scotts nye film med tanke på indimellem storslåede film af ham førhen (Blade Runner, Thelma og Louise, Gladiator). Men jeg var også lidt spændt, da jeg kunne konstatere, at succes-raterne i en stribe anmeldelser var meget blandede.
Grundlæggende faldt jeg for filmen, om end den efter min smag ikke hører til hans allerbedste. Vi befinder os i nær fremtid med en fuldstændig ændret jordklode, med en altødelæggende folkesygdom, så kun få mennesker er tilbage. Vi er i Nordamerika, hvor de fleste lever isoleret, to-tre mennesker sammen. Og fælles samfundsliv synes at være fuldstændig opløst. Man er tværtimod i stor fare for, at andre kommer og slår ihjel for at overtage stedet.
Hovedpersonen, Hig, bor sammen med den lidt ældre Bangley, som beskytter dem effektivt med sine knivskarpe beskydninger, hver gang nogen forsøger at trænge ind i deres område. Hig har imidlertid et håb om at finde et mere menneskeligt samværssted, og han har en gammel flyver, som bringer ham afsted mod håbet. Undervejs løber han ind i en far og datter, som også lever fuldstændig isoleret. Efter begyndende stærk kritisk afvisning fra faren får han efterhånden et godt forhold til dem, og de følger ham ud på rejsen.
Da de når frem til Higs håbefulde sted, viser det sig ganske snart at være alt andet end håbefuldt, og de er meget tæt på at blive aflivede. Det lykkes dem i alleryderste øjeblik at slippe afsted, samtidig med at de også rammer disse mennesker med dræbende ild. Noget lignende sker i Higs hjemområde, hvor Bangley pludselig er i kamp med en stor mængde mennesker. Filmen er således fyldt med en øjensynlig alt for menneskeligt genkendelig bagside gennem alle tider:
Menneskets ustoppelige drabshandling mod andre mennesker. Lige fra Kain, der slog Abel ihjel, til nutidens fortsatte krigsplage i en række lande rundt omkring på jorden. Som Bangley sagde det på et tidligt tidspunkt til Hig, da Hig søgte mod et godhedens fællesskabssted: ”Har godhed mod andre nogensinde holdt os i live?” Der er imidlertid et lille modsvar på det i filmens forløb. Der er nemlig et sted nær ved Higs og Bangleys område, som består af nogle voksne og en større flok børn.
Dér synes freden at råde. Og når Hig og Bangley alligevel udviser godhed mod dem, vokser følelsen af fællesskabets meningsfuldhed. Filmens billeder af en kommende nedbrudt verden er meget effektfulde og stærke. Det er dog lidt svært at regne ud, om Ridley Scott vil sende et signal om godhedens vej som det mest holdbare på den lange bane. For retten til at slå ihjel synes ligeså berettiget som viljen til godhed.
Hvad Ridley Scott egentlig vil med filmen, er altså svært at regne ud, men filmen giver i hvert fald et stærkt blik ind i den mulige fremtid, som jævnligt melder sig i nutidens negative syn på forskellige former for risiko for jordkloden og menneskeheden.
Titel: The Dog Stars
Instruktør: Ridley Scott, USA 2026
Spilletid: 118 minutter
Aldersgrænse: 11 år
Premiere DK: 27. august 2026
