Jeg sad og smågrinede gentagne gange den første to tredjedel af filmen. Og jeg undrede mig umiddelbart over grinet, for filmen bevægede sig umådelig langsomt og handlingsløst afsted og uden specifikt humoristiske indslag.
I første del af filmen, ”Father”, kører vi sammen med et voksent søskendepar ud til deres far, som de tydeligvis ikke har et nært forhold til,