Iransk YouTube-missionær i Norge håber på regimets fald

Mens hans hjemland er i krig, og præstestyret rystes, sender den landsforviste iraner Christopher dagligt håbefulde budskaber fra Norge til sine landsmænd i hemmelige kristne netværk.

Christopher Ziadpour håber, at befolkningen i Iran snart vil blive befriet fra det muslimske præstestyre, der har holdt borgerne i et jerngreb siden revolutionen i 1979. Men det vigtigste for ham er, at alle 92,5 millioner borgere hører det kristne budskab. Det er noget, han arbejder for hver dag – og det giver resultater.

Græder over lidelserne

Vi møder Christopher i idylliske omgivelser på Flekkerøya lige uden for Kristiansand. Fra stuen i et charmerende hus, hvis ældste del stammer fra det 18. århundrede, sender Ziadpour sit klare kristne budskab til Iran, 6.000 kilometer væk. Han græder over lidelserne i sit hjemland og er chokeret over, at måske titusindvis er blevet dræbt af myndighederne. Det er også trist, at mange har mistet livet i krigen siden den 28. februar.

Samtidig håber han, at USA og Israel vil ”færdiggøre arbejdet”, som han udtrykker det. Han ønsker blot, at presset på præstestyret skal være så stort, at det fjernes for altid. Livet har taget flere uventede drejninger for Christopher Ziadpour, et navn han bruger i Vesten, men som ikke er det, han voksede op med. Han blev født i en middelklassefamilie i Teheran i 1976 og voksede op i byen Karaj, et par kilometer vest for hovedstaden.

Som ung mand forlod han Iran og tog til Tyrkiet for at arbejde i Istanbul. På sin Instagram-konto har han beskrevet sig selv som radikal muslim, ”men så mødte jeg Jesus og blev frelst.” Dette skete, kort efter at han kom til Tyrkiet i 2000. Han modtog et tidligt kald fra Gud til at give det videre, han havde modtaget, og det første skridt på vejen var en bibelskole i en iransk menighed.

Erklæret død af familien

For Christophers nærmeste venner var det alt andet end okay, at han blev kristen.”Mens jeg arbejdede i min onkels turistbureau i Istanbul, lærte jeg nogle kristne iranere at kende. Da jeg blev kristen, var min mor, som var meget radikal, særlig hård mod mig. Hun ringede ofte til mig, men uden at tale med mig. I stedet hørte jeg en optagelse af Koranen blive læst op,” fortæller Christopher til Kristelig Pressekontor og forklarer, at det ikke var nogen tilfældighed.

”Når en muslim dør, bliver der reciteret vers fra Koranen over vedkommende, så når hun citerede fra Koranen, var det en erklæring om, at jeg blev betragtet som død,” siger han.
Dette varede i uger og måneder – indtil moderen også kom til tro på Jesus.

YouTube-prædikant

Christopher kom til Norge, fordi han giftede sig med Elisabeth fra Verdal. Efter 21 år i landet taler han godt norsk. Hans første sprog er persisk, men han taler også tyrkisk, aserbajdsjansk og dari. Han prøver i øjeblikket at lære både klassisk og moderne græsk. Han har også lært noget hebraisk. Alt dette gør han for at sprede evangeliet til mennesker, der endnu ikke har hørt det. ”Jeg har flere YouTube-kanaler, én på norsk og tre på persisk,” siger han.

Hver søndag er der et møde. Dette filmes og lægges online om eftermiddagen under vignetten Growing in Grace. Denne kanal har 560 følgere. Midt på ugen laver Christopher også et program for iranere på persisk. Produktionen er enkel. Han lægger en bærbar computer på stuebordet og optager med sin mobiltelefon, som han monterer på et stativ. Det er hans eneste kamera. Det er ikke teknisk avanceret, men det er lige så nemt at skabe et tv-studie i sin egen stue fra 2026.

Når han er færdig med at optage, lægger han optagelsen online, hvor han har YouTube-kanaler for forskellige målgrupper. De tre persisksprogede kanaler er opdelt efter vidensniveauet hos dem, der ser og lytter. Begynderkanalen har i øjeblikket 700 følgere. Den anden har indhold for øvede og lige over 1.000 følgere. Den tredje er rettet mod ledere og præster, der har brug for videreuddannelse. Den har 1.100 følgere.

4.000 frelst

Mange følger udsendelserne, og responsen er god. Iranere tager i stigende grad imod Jesus. ”Det startede med én familie i Iran, og nu er over 4.000 mennesker blevet frelst. Næsten hver uge kommer mindst fem mennesker til tro,” siger en begejstret Christopher Ziadpour, der ikke tør rejse til Iran, efter han blev kristen.

– Hvordan tæller I, hvor mange personer, der har modtaget budskabet gennem jeres udsendelser?

”Jeg har kontakt med forskellige husmenigheder. Da det ikke er tilladt for kristne i Iran at samles på sædvanlig vis, er dette et netværk af hemmelige undergrundsfællesskaber,” forklarer han.
Der er officielle kirker i Iran for armeniere, men iranske kristne har ikke tilladelse til at gå der. ”De bliver konstant overvåget, og hvis de forsøger at komme derhen, bliver de stoppet. Hvis de vil have et kristent fællesskab, er de nødt til at starte en hemmelig kirke.”

Mødes i Tyrkiet

Christopher kan ikke komme til Iran. Det er for farligt. Men hvert år møder han iranske kristne i Tyrkiet, som fortæller ham, hvordan det går i deres hjemland. På den måde får han et godt overblik over fremskridtene. Han tør godt tale om møderne, men vil ikke sige noget om, hvem han møder, eller hvor i Tyrkiet de mødes.

”Jeg baserer hele arbejdet på mennesker, der har taget imod troen på Jesus, og som kan give budskabet videre. De er nøglepersoner. Vi lærer dem at kende i en proces, der går gennem mange filtre, så vi kan være sikre på, at vi kan stole på dem. Vi taler med dem individuelt og underviser dem. De forskellige grupper og menigheder i Iran ved, at der er andre grupper, men de kender ikke hinanden,” forklarer Christopher.

Frygtelig smertefuldt

Noget af det sværeste ved at være eksil-iraner i Norge nu er viden om, at så mange landsmænd blev dræbt under demonstrationerne, der begyndte den 28. december sidste år. Christopher mener, baseret på sit kontaktnetværk, at det kan være mere end 40.000 mennesker.

”Det er virkelig smertefuldt. Vi hører detaljer om tortur og voldtægt og folk, der bliver hængt på gaden, fordi de ønsker frihed og demokrati. Det rammer unge mennesker, der kun er 16-17 år gamle. Det er en katastrofe. Jeg har selv børn på samme alder,” siger Christopher, og hans øjne bliver store, mens han fortæller historien.

”Vi beder om, at det muslimske præstestyre skal forsvinde. Det vil gøre det bedre for alle kristne i Iran, og et regimeskifte vil føre til, at alle i landet kan trække vejret og være frie. Det vil være godt ikke kun for Iran, men for hele verden,” siger Christopher Ziadpour.