Når Gud gør noget nyt – og vi bliver urolige

Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.

Jens Anker Poulsen,
Grønnegade 1
9440 Aabybro

Kære brødre og søstre i Indre Mission Vi står i en tid, hvor noget nyt rører sig. Det har vi set før i historien – også i vores egen bevægelse. Indre Mission blev selv født i en tid, hvor der var uro, modstand og bekymring. Det må vi ikke glemme. For det, der i dag opleves som “det gamle og trygge”, var engang nyt, udfordrende og til tider svært at acceptere. “Se, jeg gør alting nyt.” (Åb 21,5)

Når det nye skaber uro

Når nye strømninger opstår, vækker det naturligt spørgsmål:
• Er dette fra Gud?
• Er det sundt?
• Er det en afvigelse – eller en fornyelse?

Den uro er ikke forkert. Tværtimod opfordrer Bibelen os til at prøve tingene: “Prøv alt, hold fast ved det gode.” (1 Thess 5,21) Men prøvelsen må ikke blive til hårdhed i hjertet. For der er en fare, som er større end at tage fejl i vurdering – nemlig at miste kærligheden. “Om jeg så har al kundskab… men ikke har kærlighed, er jeg intet.” (1 Kor 13,2)

Historien gentager sig

Gennem hele Bibelen ser vi, hvordan Guds gerning ofte møder modstand – også blandt dem, der ellers ønsker at tjene ham. Farisæerne kendte Skriften – men genkendte ikke Jesus.Disciplene forstod ikke altid det, Jesus gjorde. “Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.” (Joh 1,11) Det er en alvorlig påmindelse – ikke for at skabe frygt, men ydmyghed. Gud virker i både det kendte og det nye Vi kan let komme til at tænke i modsætninger:

• Enten er det gamle rigtigt

• Eller også er det nye rigtigt

Men Gud er ikke begrænset af vores skel. Han er den samme Gud, som virkede i vækkelsen før – og som stadig virker i dag. “Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.” (Hebr 13,8) Derfor må vi være varsomme med hurtigt at afvise – men også med ukritisk at omfavne.

Når det gør ondt

Det, mange oplever i dag, er ikke bare teologiske forskelle – men smerte.

• Relationer bliver spændte

• Fællesskaber udfordres

• Man kan føle sig hjemløs

Og netop dér taler Guds ord trøst: “Herren er nær hos dem, hvis hjerte er knust.” (Sl 34,19) Du er ikke glemt i denne proces.

Bevar hjertet

Midt i uroen er der én formaning, som står over alle andre: “Bevar dit hjerte frem for alt, hvad du bevarer.” (Ordsp 4,23) For det er muligt at have ret – og samtidig miste noget langt vigtigere.

Derfor:

• Lad ikke uenighed blive til hårdhed
• Lad ikke nidkærhed blive til dømmesyge
• Lad ikke usikkerhed blive til frygt

“Vær gode mod hinanden, vær barmhjertige.” (Ef 4,32)

Giv Gud tid

Vi ønsker ofte hurtige afklaringer. Men Guds værk tager tid. “Foragt ikke den ringe begyndelses dag.” (Zak 4,10) Noget vil vise sig at være fra Gud. Noget vil falde bort. Men vores kald er ikke at kontrollere alt – det er at være trofaste.

Hold fast i det centrale

Når meget ryster, må vi holde fast i det, der ikke ryster:

• Syndernes forladelse i Jesus Kristus

• Nåden alene

• Troen alene

“For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.” (1 Kor 3,11) Det er ikke bevægelser, der frelser. Det er ikke former, der bærer. Det er Kristus alene.

En stille opmuntring

Til dig, der er træt. Til dig, der føler dig splittet. Til dig, der ikke ved, hvor du hører til: “Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.” (1 Pet 5,7)

Gud ser dig.
Gud kender din kamp.
Og Gud fører stadig sit folk.
Også gennem uro.
Også gennem spændinger.
Også gennem det, vi ikke forstår.