Næsten 7000 kenyanere kom til tro i stor missions-kampagne

640 missionærer har holdt en kampagne i byen Kakamega. De viste Guds kærlighed i form af praktisk hjælp og forkyndte evangeliet, og 6.944 blev frelst, skriver Charisma News.

Missionærerne besøgte fængsler, behandlede de syge og forkyndte evangeliet for alle dem, der ville høre det. Folk i titusindvis hørte budskabet, og næsten 7.000 tog efterfølgende imod Kristus.

Der var både unge og gamle blandt de nyfrelste. En gadedreng ved navn Joel var en af dem.
– Jeg føler, at jeg har håb efter at have hørt budskabet, sagde han.

En meget vred kvinde ved navn Martha blev forsonet med sin mand, som havde været hende utro. Missionærernes forkyndelse hjalp hende til at tilgive ham, og både Martha og hendes mand tog imod Jesus, og missionærerne bad for parrets ægteskab.