Litterær pris for bibelsk roman
Anette Brogberg Knudsen har vundet Karin Michaëlis Spar Nord-pris for romanen ”Udenfor byporten”, der handler om Jesus og folk omkring ham i forbindelse med korsfæstelsen.
”Bogen formidler et vigtigt budskab i et sprog af meget høj litterær kvalitet”, sagde cand. mag. Keld Sørensen ved prisoverrækkelsen på ”Ordets dag” i Randers den 29. oktober.
Forlagschef på Lohses Forlag, Holger Skovenberg, glæder sig over anerkendelsen af bogen og betegner den ”højaktuel”, fordi den handler om en idealistisk ung mand, der bliver radikaliseret.
Karin Michaëlis Spar Nord-pris er på 10.000 kroner og gives til ”en nulevende skribent, skuespiller, sanger, rapper, som har tilknytning til Randers-egnen via fødsel, bopæl eller temavalg. Den gives for et konkret værk, nyt eller ældre, hvor ordet er i centrum.”
Bodil