Hjælp ud fra de lokales egne visioner

Af Peter N. Andersen

”Samarbejde med lokale præster og menigheder giver fantastisk mulighed for at komme ud i krogene, hvor de virkelig trænger til hjælp.”

Det fortæller Axel Rye Clausen, teamleder for Luthersk Missions arbejde i Cambodia, der sammen med sin hustru Annelise Clausen har boet i landet siden 2003.

Axel Rye Clausen mener, at de lokale skal være de synlige i forhold til projekterne og være projektejere udadtil.
”Jeg prøver at holde mig i baggrunden og lader de lokale tage teten. Jeg ser min rolle som igangsætter i forhold til lokale kristne med visioner, hvor jeg kan hjælpe med økonomi og projektstyring.
Jeg oplever, at mange af de bedst kørende projekter er baseret på lokale, der kender nøden – ja og som i mange tilfælde selv har oplevet den. Det gælder både mit kendskab til missions- og nødhjælpsprojekter i Tanzania og Cambodia gennem mere end tredive år.”

LM i Cambodia

Luthersk Missions politik er, at de stiller medarbejdere til rådighed for lokalt baserede organisationer, der udvælges i forhold til områder, hvor bevægelsens kompetencer kan gøre en forskel.

De første seks år i landet var Axel Clausen underviser og en del af den daglige ledelse af Phnom Penh’s bibelskole. Annelise indgik i et projekt for HIV-ramte børn og mødre.

”På Phnom Penh’s’s bibelskole kom eleverne fra hele landet bortset fra den nordvestlige del. Vi undersøgte muligheden for at starte arbejde i den nordvestlige del af Cambodia, og det viste sig, at de bedste muligheder var i Siem Reap. Vi etablerede Countryside Harvest Mission, CHM, som er en paraplyorganisation for Luthersk Missions samarbejde med de lokale kirker om evangelisation og diakoni. ”

Projekterne

Ideen med CHM er, at konkrete projekter startes op på baggrund af lokales visioner, og at arbejdskraft i størst mulig omfang kommer fra frivillige i menighederne. Udvælgelse og koordinering af projekter håndteres af Axel Clausen og pastor Kong fra Church of Siem Reap (COSR).

Projekterne omfatter:
Bibelundervisning af nye præster. En del har været på bibelskoler rundt om i landet, men har herudover ikke nogen teologisk uddannelse
Distrikts-bibelundervisning for almindelige kirkemedlemmer
Forskellige hjælpeprogrammer i Fjendeskoven
Drift af kollegie for 20 unge piger, der tager en universitetsuddannelse

Fjendeskoven – i skyggen af Khmer Rouge

Fjendeskoven ligger 80 kilometer nord for Siem Reap, hvor der bor 500 uregistrerede familier. CHM er eneste gruppe, der har kontakt til skovens beboere.

”Vi startede med bibelundervisning og mødte samtidig et signifikant behov for diakonale projekter, fx konkret hjælp til kørsel for at komme til hospitalet i Siem Reap, hvor der kan behandles mod tuberkulose.”

Fjendeskoven er en direkte oversættelse fra det cambodianske khmer-sprog, der refererer til stedets historie. Det var den sidste bastion for Khmer Rouge, der ledede landet i knap fire år fra 1975 til 1979. Khmer Rouge stod for de værste udrensninger, verden har set. Herfra drog de ud og terroriserede de omkringliggende landsbyer. Efter fordrivelsen af de sidste elementer fra Cambodias mørkeste periode, er skoven blevet indtaget af traumatiserede beboere, der har mistet tilliden til myndighederne. De er i praksis udstødt af samfundet. De ca. 500 storfamilier er ikke registreret nogen steder, og ingen føler ansvar for dem. Der er ingen el eller vand, skole eller sundhedstilbud.

”Mange har fået frataget deres jord eller været udsatte for andre uhyrligheder. De er uden arbejde og er meget fattige. Mange er alkoholiserede, voldelige og lever på laveste niveau uden nogen støtte. Cambodia er ikke et land, der tager ansvar for dets borgere,” forklarer Axel Rye Clausen og tilføjer: ”Vi blev bekendt med nøden i området pga. en kvinde fra skoven, som havde visioner om et bedre liv for disse familier. Hun kommer i en af de lokale kirker i Siem Reap, og det er lykkedes for hende at tage en universitetsuddannelse.”

Eneste, der hjælper

CHM er den eneste organisation, der er til stede i Fjendeskoven.

”Vi har købet et stykke jord af skoven af den kvindelige ejer i Siem Reap for at skabe ro om området. Her har vi opført et fælles hus med rent vand, der kommer fra en 25 meter dyb boring. Første udfordring var at få vand nok, og nu arbejder vi på sikring af vandkvaliteten. Vand er en udfordring for denne del af landet, som er meget tør. Med denne investering er det vores håb, at skovens 500 familier er sikret mod militærets rydning og efterfølgende afbrænding af skoven med henblik på dyrkning.”

Skole i Fjendeskoven

Et af CHM’s projekter er etablering af en skole for børnene i Fjendeskoven, hvor hovedparten af børnene og forældrene i skoven er analfabeter.

”Der er lavet en aftale med en nærliggende folkeskole om leje af to lærere til undervisning i skoven af to klasser med hver 40 elever.
Aftalen er indgået af de lokale i CHM. De kan komme længere, end vi som hvide, da det ellers ofte vil ende i mistillid og korruption”, fortæller Axel.

Undervisningen i Cambodia er meget standardiseret og tager slavisk udgangspunkt i lærebøger, der skal følges side for side, pga. det lave faglige niveau for lærerne.

”Vi følger det offentlige undervisningssystem, der ikke indeholder undervisning i kristendom.
Kvaliteten af undervisningen bliver tjekket hver 14. dag, og vi modtager månedlige rapporter fra lærerne. Vi har også tilgang til protokoller for eleverne.
Det betyder, at vi kan følge op, såfremt nogle af børnene har for meget fravær eller ikke kan følge med.”

Den offentlige skole ligger 15 km væk fra skoven og er åben for undervisning af alle børn. Fattigdom og mistænkeliggørelse af offentlige myndigheder gør, at forældrene ikke sender børnene i denne skole.

”De har ingen form for transportmiddel, hvilket betyder at 15 km er for langt. Pigerne er for udsatte med så lang transport, og der er ikke råd til skoleuniform, som er et adgangskrav. Asiater er indstillet på at modtage undervisning, og vi har mange på venteliste. Efterspørgslen er stor, og der er absolut mulighed for etablering af flere klasser. Vi håber også at kunne lave voksenundervisning en dag”, forklarer Axel Rye Clausen.

”Sammenlignet med Tanzania er det meget lettere at give ansvar til medarbejdere i Cambodia. Vi har fx ansat en mand til at tage sig af al kontakt til myndighederne, og det håndterer han, uden at jeg hele tiden skal følge op og kontrollere. Det betyder, at du kan have stor tillid til medarbejderne.”

Om Axel Rye Clausen

Axel Clausen, 67 år, kommer oprindeligt fra Hillerød og er handelsuddannet. Efter fem år i militæret, bl.a. udstationering på Cypern i et år, købte Axel en andel af en boghandel i Fredensborg og troede, at det at være selvstændig skulle være livsbanen for ham.
Som 27-årig blev han kristen og lærte Annelise at kende. Et ophold på Luthersk Missions Højskole i Hillerød medførte et behov for at skifte spor. I tre år indtil 1982 var han landssekretær i KFS, hvor ægteparret blev konkrete i forhold til at tage ud som missionærer.
En ansættelse hos LM førte ægteparret til den sydlige del af Tanzania i 1984, hvor han blev stiftskasserer for Ulanga stift med stationering i Ifakara. Arbejdet omfattede bl.a. håndtering af det administrative for den lokale bibelskole og det distriktshospital, kirken ejede. Efter seks år flyttede de nordpå til Iringa, og Axel blev leder af misionsarbejdet i stiftet.
Her oplevede han værdien af samarbejdet med lokale, der har visioner. Konkret blev Axel Clausen involveret i et projekt med Masai-folket. Det startede med en kontakt til en kristen Masai-høvding, der havde visioner om, at masai’erne skulle høre det kristne budskab.
Tilbage i Danmark i 1996 blev han projektleder ved LM og varetog kontakten til DMRU (Dansk Missions Råds Udviklingsafdeling), hvor han undersøgte muligheden for at starte LM-arbejde op i nye lande.
I 2003 blev det besluttet at starte op i Pnom Pehn, Cambodia.
Det skete i forlængelse af Cambodias traumatiske periode med Røde Khmer-styret. FN skønner, at henved to millioner, svarende til en fjerdedel af befolkning, blev tortureret og likvideret i denne periode. Målet for regimet var en stat ledet af bønder, så særligt veluddannede og mennesker i ledende stillinger mistede livet, og resten af befolkningen blev drevet ud i hungersnød.
Missionsarbejdet blev i 2010 udvidet til den nordvestlige del af landet med udgangspunkt i Siem Reap.