Bibellærer fra New Zealand: Netværk bedre end kirke-hieraki

Steve Graham har fire gange været i Danmark for at undervise højskolelever. Han blev selv reddet af det kristne fællesskab, da hans far var i fængsel, og senere da hans ægteskab var tæt på skilsmisse.

Da Steve var barn, var hans far i fængsel, og moderen var alene med børnene.

Men en kristen gruppe besøgte fangerne i fængslet, og faderen tog imod troen på Jesus. Han bad nu kirken om at tage sig af hans familier, og på den måde begyndte Steve at komme i en lokal kirke i New Plymouth i det nordlige New Zealand.

– Hver søndag kom der en ung fyr og tog mig med i kirke. Jeg kunne se, at det var det rigtige for mig, og jeg blev involveret i ungdomsarbejdet. Senere var jeg aktiv i Youth for Christ, fortæller Steve.

Han begyndte at tage på mindre missions-ture til udlandet. Og da han blev gift, rejste parret til Filippinerne for at tage sig af mennesker, der levede på lossepladsen. Efter et par år rykkede de sydpå til det farlige muslimske område Mindanao for at missionere.

Ægteskab i fare

– Vi var helt unge, og vi havde en baby med på kun tre måneder. Vi havde kun købt en enkeltbillet, og vi havde ikke noget missionsselskab bag os. Det blev altsammen meget hårdt for os – så hårdt, at da vi vendte hjem efter syv år, var vi på randen af skilsmisse, fortæller Steve.
– Da vi ønskede at rejse ud igen med et missionsselskab, pålagde de os at få vores ægteskab bearbejdet først, så basis var i orden.
Vi gik derfor til ægteskabs-rådgivning tre timers kørsel fra, hvor vi boede, i et helt år. Jeg havde bl.a. en del vrede fra min opvækst, som skulle bearbejdes. Da vi havde gennemført et helt år med rådgivning – og en masse kørsel, foreslog de os at tage endnu et års rådgivning…, fortæller Steve.

Bibelunderviser
Steve Graham er en af de mange udenlandske undervisere, som hvert år kommer til Kolding Internationale Højskole for at undervise.
Han har også været på Menighedsfakultetet i Aarhus.
Efter at parret var kommet hjem fra Filippinerne, arbejdede Steve nemlig i tre år med at opbygge en bibelskole for Apostolsk Kirke i Christchurch.
Herefter var han leder af en lokal kirke i ni år. Ganske vist voksede antallet af medlemmer fra 50 til ca. 200, men det var ikke nok for ham.
– Jeg havde en drøm om et større gennembrud, siger han.

Jordskælvs-byen

Han blev nu leder af en fælleskirkelig bibelskole i Christchurch i de næste 20 år. Skolen har for nylig skiftet navn til Laidlaw. Her oplevede han også de ca. 10.000 jordskælv, som ramte den syd-newzealandske by for nogle år siden. Det blev en anledning til at spørge, hvad Guds ønskede for byen og befolkningen.

For fire år siden blev Steve imidlertid leder af Equippers networks bibelskole i Aukland – Australiens største by.
Her føler han en stor glæde i ikke at skulle præsentere 4-5 forskellige kirkers syn på det, der står i Bibelen, men blot at kunne undervise det, som han og den apostolske kirke mener, er sandt.
(Equippers Network er et netværk indenfor den apostolske kirke.)

”Menigheds-baseret”

Steve er meget optaget af at drive en menigheds-baseret bibelskole. Altså ikke blot en uafhængig institution, men en del af en voksende kirkes udrustning.
Det er det samme mål, man har valgt på Kolding Internationale Højskole. Hvor man tidligere bevægede sig i retning af en højskole med kreative fag osv., forsøger man nu at knytte skolen tættere til menighederne, sådan at skolen kan medvirke til at skabe ledere i kirken.

Ligner Danmark

– Danmark og New Zealand ligner hinanden utrolig meget i mentalitet. Så jeg tror, vi kan lære af hinanden. Vi har set, at det virker meget bedre med et netværk end en pyramideformet ledelse.

Apostolsk Kirke har altid været optaget af de fem tjenestegaver. Men det forsøger vi nu at genoprette ved at værdsætte og bruge de tjenester, som Gud i sin nåde udruster nogle af os med, fremfor at have disse tjenester i en fast kirke-struktur.

Vi har set, at vi ikke alene og hver for sig kan skabe gennembrud, men ved at anerkende hinanden sker der meget mere.

Hos os er det meget almindeligt, at man flyver på kryds og tværs for at hjælpe hinanden med de gaver, som den enkelte har fået – fx ledelse eller profetisk gave, siger Steve Graham.