Monument for 11 dræbte OL-atleter indviet i München
Den 6. september mødtes Israels præsident, Reuven Rivlin, hans tyske kollega, Frank-Walter Steinmeier og Bayerns præsident, Horst Seehofer, i München for at afsløre et mindesmærke over de 11 israelske atleter, der blev myrdet ved OL i 1972.
Efter ceremonien mødtes toppolitikerne med de myrdede atleters familier, skriver bladet Karmet Israel-Nytt.
Frans-Walter Steinmeier beklagede, at Tyskland for 45 år siden ikke var i stand til at beskytte israelerne.
– Der findes stadig mennesker, som ser mordene på atleterne som en heroisk handling, sagde præsident Rivlin efter afsløringen.
Han fordømte PLO-leder Mahmoud Abbas’ parti, Fatah, som konsekvent har lovprist terrorgruppen Sorte September, der stod bag massakren i 1972.