LM åbner første genbrugsbutik

AGERSKOV – Der er penge i genbrug. Det har en lang række kristne kirker og kristne organisationer for længst erfaret. Og nu vil Luthersk Missionsforening også have sin andel af handlen med brugte møbler, tøj, bøger og meget andet.LM’s første genbrugsbutik åbner i løbet af foråret i Agerskov i Sønderjylland. Overskudet vil gå direkte til LM’s hovedkasse. Flere har allerede meldt sig til at give et nap med i butikken, men endnu er lokalerne ikke helt på plads, og derfor er man heller ikke begyndt at indsamle varer til butikken endnu, skriver Avisen Tro & Mission.
– ole