Hannah og Egon Falk forkyndte evangeliet i Jordan

Det danske missionærpar samlede mange arabiske kristne og muslimer til forkyndelse og forbøn.

Dr. Egon Falk beder for nogle af de mange arabere, som ønskede forbøn af den karismatiske danske missionær.

– Vi er lige kommet hjem efter vor missionstur til den arabiske nation Jordan og vi vil for altid være mærkede i vore hjerter.

Sådan skriver det danske missionærpar Hannah og Egon Falk, som normalt arbejder i Tanzania.

– Vi ved, at Gud kaldte os til Tanzania, men det griber os at se så mange muslimske mennesker i en muslimsk nation tage imod Jesus Kristus.

At lægge hænder på og bede for flygtninge fra Syrien og Irak som har gennemgået ”helvede” ændrer på vor indstilling, liv og tjeneste, indrømmer de.

De roser de lokale pastorer Khalil og Randa, som sammen med de kristne modigt gik ud og bankede på døre for at invitere til møder med Falks.

Hannah sammen med nogle damer.
Fyldt med folk

– Responsen var fantastisk, og de blev budt ind i folks hjem og mange bad om at blive bedt for. Dette har aldrig hændt før!

Vore møder fandt sted i begyndelsen af fastemåneden Ramadan, og fredag aften var kirkebygningen mere end fyldt med folk.

På gårdspladsen udenfor kirken fulgte folk med på mødet via en stor skærm, selv udenfor murene lyttede muslimerne til evangeliet om Jesus.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Da vi indbød til forbøn styrtede folk frem og invaderede platformen, det var helligt kaos. Folk blev ved med at komme frem til forbøn i meget lang tid, fortæller de to danskere.

Vidnesbyrd om helbredelser og mirakler kommer stadigvæk til kirken.

Lørdag morgen var kirken fyldt op med flygtninge fra Syrien. Kirken delte også madvarer ud til dem.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Gud har en speciel plan for de muslimske nationer, og vi føler at Islam krakelerer fra indersiden på en meget speciel måde, skriver Hannah og Egon Falk.

De er allerede i gang med en stor kampagne i Kalenge tæt på Lake Tanganyika.

– Vi har opbrugt alle vore ressourcer og be’r jer om at stå med os i troens bøn. Vi har haft mange ekstra udgifter i forberedelserne til den kommende kampagne. Vi behøver et mirakel nu, slutter de deres nyhedsbrev.

Man kan finde mere om, hvordan man kan støtte Hannah og Egon Falks arbejde på hjemmesiden www.nlo.dk


Artiklen fortsætter efter annoncen: