Dobbelt bogreception i Hillerød
![](https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/2018/08/s2_Henrik-Nymann-Eriksen_2017-224x300.jpg)
Fredag den 24. august er der bogreception på Luthersk Missions Højskole i Hillerød. Her fejres udgivelsen af forstanderens ’Robust kristendom. Tro, håb og kærlighed’.
I bogen, som udgives på højskolens eget forlag, LMBE, spørger Henrik Nymann Eriksen: Kan kristendommen overleve i en mere og mere a-religiøs verden?
Samtidig udgiver forlaget en bog om Bjergprædikenen skrevet af tidligere generalsekretær i LM, Jens Ole Christensen, som nu er sognepræst i København. Han vil ligesom Henrik Nymann Eriksen deltage ved receptionen.
Arrangementet holdes i højskolens spisesal på Ansgarvej 2, fra klokken 15:30. Der vil være et lettere traktement samt en præsentation af begge bøger.
![](https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/2018/08/s2_JOC_-2014-209x300.jpg)
”Robust kristendom. Tro, håb og kærlighed” er Henrik Nymann Eriksens 9. bog. Han har været forstander på højskolen siden 2003.