Årsmøde på Bornholm med fokus på Nordkorea

Generalsekretær Kim Hartzner har tidligere besøgt Nordkorea, hvor mange børn er akut underernærede. Foto: Mission Øst.

Mission Øst holder årsmøde søndag den 5. maj i Rønne.

Nordkorea oplever lige nu den værste fødevarekrise i syv år. 10 millioner mennesker er kronisk underernærede, hvert femte barn er hæmmet i sin udvikling, og over 50.000 børn er så akut underernærede, at de risikerer at dø.

Derfor sender Mission Øst mad og kosttilskud til 10.000 børn på landets børnehjem og daginstitutioner. Det er, hvad der er penge til lige nu.

Nordkorea er hovedtemaet på Mission Østs årsmøde, der i år foregår i Indre Missions Hus i Rønne på Bornholm søndag den 5. maj kl. 13-16.

Generalsekretær Kim Hartzner vil fortælle om situationen i Nordkorea lige nu, og hvilke indtryk han har fået af landet, som han har besøgt otte gange – senest i august 2018.

Desuden gennemgås rejsen fra nødhjælpsarbejde til udviklingsarbejde med eksempler fra Mission Østs arbejde i Afghanistan, Armenien, Irak, Myanmar, Nepal og Tadsjikistan. Her er temaet ”det lange seje træk” om at være vedholdende i hjælpearbejdet, så ingen efterlades i stikken.

Kim Hartzner medvirker også ved gudstjenesten i Sct. Nicolai Kirke søndag den 5. maj kl. 10.30.

Årsmødet starter kl. 13.00 umiddelbart efter en let gratis frokost kl. 12.30.


Artiklen fortsætter efter annoncen: