Blodig påskeuge må få os til at gengælde ondt med godt

(Læsetid: 2 minutter)

Dette års påskeuge blev brutal og blodig. Først brændte Notre Dame katedralen i Paris. Det var med nød og næppe, at kirkens hovedrelikvie, Kristi tornekrone, blev reddet ud af flammerne. Et syn der rystede selv mange ikke-troende. Påskesøndag sprang selvmordsbombere sig selv i luften på tre luksushoteller og i tre kirker på Sri Lanka og tog over 300 mennesker med i døden.

Da jeg selv var til påskemesse lørdag aften og vi sad tæt pakkede på bænkene, tænkte jeg på, at Rasmus Paludans smiden rundt med og afbrænding af Koranen på Nørrebro i København, der har skabt megen vrede blandt muslimer og ballade i gaderne, godt kunne udløse et attentat på en kristen kirke i Danmark. Netop til en højtid som påske. Jeg så for mig et kaos af blod og lemlæstelse.

Næste morgen kom nyheden om attentaterne på Sri Lanka, om de tre dræbte danske børn og de mange katolske børn, der var i færd med at få deres første kommunion (nadver), da de blev sprængt i luften af selvmordsbombere. Nogle medier skriver, at det var en gengældelsesakt oven på massakren i moskeen i Christ Church, New Zealand. Rasmus Paludan provokerer til et attentat på kristne herhjemme. Gud forbyde, at det sker.

Mange mener, at vi skal gengælde islamismen med fortsat at provokere, som Paludan gør. Vi er tilbage ved ”øje for øje, tand for tand”.

Men hvordan bør en kristen kultur egentligt reagere på den vold, som islamister udfører?

Mange har stirret sig blinde alene på de politiske løsninger. Jeg mener, der skal mere til. Når vores politiske løsninger ikke har virket særligt effektive – heller ikke når vi sætter det tunge militære skyts ind som i Irak, Afghanistan, Libyen og Syrien – er det fordi vi ikke konfronterer islamisterne ideologisk og religiøst. Når vi smider bomber mod folk i Mellemøsten, smider Koranen på jorden eller brænder den af, bekræfter vi dem blot i, at vi er vantro. Det får deres religiøse iver til at vokse.

Derfor bør vi vise dem en anden, åndelig vej. Vi skal vise dem en bedre tro på Gud end deres egen. Jesus har sagt direkte, at vi skal elske vores fjender og bede for dem.

Gengælder man ondt med ondt, som Paludan gør, bliver man selv ond eller forårsager ondskab.

Politikere og politi skal selvfølgelig med hård hånd sørge for, at lov og ret bliver overholdt og sætte grænser, men som kultur må vi vise et bedre eksempel, hvis vi vil stoppe volden og beskytte vores værdier og kultur.

Læs også